søndag den 16. august 2015

Fiji, bil og mere løb!

Der er nu kun 10 dage til at vi rejser til Fiji. Det bliver spændende. Faktisk har vi kun 1 uge mere med undervisning inden der er 2 uger pause. Det betyder, at jeg er ved at være halvvejs med studiet. Fredag aften mødte alle os der skal til Fiji sammen (plus lidt flere). Vi grillede og alle fik mødt hinanden. Der var nogle enkelte stadig ikke rigtigt havde mødt hinanden, så der var stemning for at mødes inden afgang.


Derudover brugte jeg sammen med Rune og Emil en masse tid onsdag og torsdag på at kigge på bil. Jeg var egentlig lidt ved at miste interessen for en bil, da jeg synes vi er ved at være langt inde i semestret og jeg allerede har planlagt en del af de resterende weekender. Rune og Emil var dog stadig interesserede i at købe en bil, da de begge vil investere i en bagefter, når de skal rejse rundt. Derfor kunne det jo være lige meget om den investering blev foretaget nu eller senere. Jeg kommer derimod til at leje en bil. Løsningen blev derfor, at Emil og Rune købte en bil og jeg betalte et beløb til dem begge (som selvfølgelig er tabt) for at være med i bilen. De må selv finde ud, hvordan hvem og hvordan den ene bliver købt ud af bilen senere. Med min betaling har jeg dog altid ”reserveret” en plads og også gerne må låne bilen, hvis jeg har behovet for det. Derudover er det også dem, der har risikoen for eventuelle reparationer mv. på bilen, så jeg ikke kommer til få flere udgifter, hvis vi er uheldige. Det er jo en gammel bil. Den har dog være igennem et tjek ved mekanikeren, så der burde ikke ske noget.
Min fornemmelse er da også at bilen køre ganske fint. Jeg fik fornøjelsen af at køre min første tur gennem Hamilton i myldretiden, og det var ikke noget problem. Jeg synes heller ikke det var specielt mærkeligt at køre i den anden side af vejen, men jeg har jo også allerede løbet og cyklet i trafikken i 1,5 måneder, så det gør det nok lidt lettere. Men man skal selvfølgelig lige være lidt ekstra koncentreret. Det var i øvrigt en Mitsubishi Gallant fra 1998 som Rune og Emil besluttede sig for at købe.


Søndag eftermiddag var jeg ude at løbe et løb i en serie, der hedder ”Trail Trilogy”. Vi løb fra Waihi til Paeroa på en sti kaldet ”Hauraki Trail” langs en gammel jernbane (i hvert fald noget af vejen). En stor del af turen var også gennem et gammelt gulmine område. Det var en super flot tur på grusstier hele vejen. Det var dog ikke rigtig trail, men mere som at løbe på en skovsti i DK, hvor det går lidt op og ned hele vejen. Fra km 13 til 14 skulle vi også igennem en 1 km lang tunnel uden lys. Det var ret nervepirrende ikke at vide, hvad man trådte på. Jeg tror der var omkring 200-300 løbere til start og jeg fik en samlet 2 plads. Var også hurtigere end dem der løb holdløb. Den eneste der var hurtigere end mig var min chauffør Glenn, der desværre slog mig med ca. 1 min J
Jeg var super godt løbende og holdte et stabilt tempo med fint overskud hele vejen, hvilket også kan ses af min km tider (på endomondo). Virkelig fed fornemmelse. Min form bliver helt klart bedre og bedre. Det var bestemt ikke en hurtigt rute, så at løbe halvmaraton på 1:21:05 timer (3:51/km i gennemsnit) er bestemt ok. De sagde ruten var 21,6 km, men det tror jeg nu ikke på, selvom jeg selvfølgelig mistede satellitforbindelse i tunnellen. Jeg løb faktisk alene hele vejen, da jeg tabte Glenn og tre andre allerede efter 1 km. De startede noget hurtigt og jeg følte at tempoet var for hårdt (måske fordi jeg ikke varmede op), så jeg lod dem løbe. Efter 7 km indhentede jeg dog den første, efter 10 km den anden og efter 11 km den tredje. Glenn var dog for langt væk, selvom jeg hentede en del ind på ham fra km 12-20. Især i tunnellen vandt jeg meget tid på ham. De tre andre jeg indhentede strøg jeg lige forbi og så dem aldrig igen.

Efter løbet kørte jeg med to damer fra klubben videre til Tauronga, hvor alle de andre løb de regionale mesterskaber i 10 km landevejsløb. De løb på en ret kedelig rute, der ikke engang var hurtig, så jeg er glad for at jeg valgte naturoplevelse. Det var dog sjovt at se de andre løbe. Efter løbet kørte jeg hjem med Lance, så jeg fik virkelig hoppet rundt mellem bilerne i dag, da jeg kørte med Glenn og hans kæreste til løbet om morgene. Men det var kun fint at køre med tre forskellige, da jeg fik snakket med en masse forskellige. Sjov og lang dag! Mit eget løb startede kl. 9.00 og 9.30. De hurtigste – ink. mig selv – startede kl. 9.30, så jeg var tidligt oppe, da der også var 45 min. kørsel.

Jeg har ikke billeder fra mit eget løb, men forhåbentlig har løbsarrangørerne taget nogle undervejs, så jeg kan snuppe dem, når de kommer på facebook. Men jeg kan da vise mit bevis på, at jeg havde stabil km-tider undervejs! :-)


mandag den 10. august 2015

Test på studiet og 2 konkurrencer

Jeg er nu i uge 5 med undervisning. Det betyder også, at det er nødvendigt at få studeret en smule indimellem. Siden seneste indlæg har jeg bl.a. haft en opgave i Cyberlaw, hvor det skulle diskuteres, hvorvidt det er muligt og nødvendigt at regulere internettet. Derudover havde jeg i fredag (d. 7/8) en test i Negotiation & Persuasion, hvor vi blev testet i alt det vi indtil videre har gennemgået. Alle spørgsmålene vedrørte derfor kun persuasion (overtalelse). Jeg havde ikke fået læst vildt meget indtil videre i faget, så jeg besluttede mig for at læse en hel masse dagen inden testen. Det var nok til at jeg nåede at få læst op på næsten alt vi har gennemgået indtil videre. Jeg føler mig også rimelig overbevist om, at jeg fik svaret rigtigt på de fleste opgaver, så det var nok fint. Sværhedsgraden var dog umiddelbart ikke vildt skræmmende. Negotiation & Persuasion er jo et fag på deres management school, så i typisk erhvervsøkonomi (CBS) stil, skal man bare kunne en masse smarte ord for ting der er ren logik og forsøgt gjort kompliceret i en fancy model J

Derudover var jeg ude at spise med 11 andre internationale studerende lørdag d. 8/8 på Chim Choo Ree, der skulle være blandt Hamiltons to bedste restauranter. Det var bestemt en fin restaurant og maden smagte godt. Selvom det var en fin restaurant, var prisniveauet nu fint nok – det virker som om det er lidt billigere at spise ude end i Danmark J

Derudover har jeg fået løbet to konkurrencer mere. Lørdag d. 1/8 løb jeg Sweeney Cup, hvor det primært kun var klubbens egne løbere der deltog. Marc og hans søn Matt hentede mig inden start, så det var fornemt. Da vi kom ud til klubben fik jeg også en Hamilton Hawks singlet som jeg havde købt nogle dage tidligere. Løbet mindede meget om Blovstrød Løvernes handicapløb (her måtte vi bare løbe med ur). Det vil sige at man inden løbet gætter sin sluttid, og så bliver man sendt afsted forskudt, så alle gerne skulle komme i mål samtidig. Jeg startede bare med en større gruppe, hvor jeg godt vidste, at de andre var lidt hurtigere end mig, men så måtte jeg jo bare forsøge at hænge på. Vi skulle alle løb på 29 min, og jeg var den kom tættest på med 29:04 min på de 8 km, dvs. 3:38/km. Jeg var dog også den sidste i mål fra den gruppe jeg startede med, så jeg havde foretrukket at være længere fra mit gæt, men slået de andre J





Lørdag d. 8/8 var jeg også afsted til et løb med klubben. Igen hentede Marc og Matt mig, hvorefter vi kørte til Matamata, hvilket er ca. 40 min. kørsel fra universitet. Denne konkurrence var en stafet, hvor vi var 5 på hvert hold. Vi skulle alle løbe 3,4 km. Jeg løb på Men Senior holdet, og vi fik en samlet 2. plads i seniorrækken. Det betød at mit hold reelt ikke dystede mod vores Master Men hold, der desværre slog det hold jeg var på. Det ændrede dog ikke på, at vi selvfølgelig meget gerne ville slå hinanden, så det var meget spændende, da jeg skulle løbe sidste tur på vores hold, og jeg blev sendt afsted kun 20 meter efter den sidste løber på Master Men holdet. De andre heppede meget entusiastisk, men desværre blev jeg slået af ham til sidst. Jeg indhentede de 20 meter rimelig og hurtigt og derefter lå vi sammen indtil de sidste 300 meter, hvor jeg desværre lige tabte 3-4 meter, da vi skulle hoppe over en bom. Derefter løb vi begge to alt, hvad vi kunne, men afstanden mellem os forblev de 3-4 meter de sidste 300 meter hen til mål. Men sjov eftermiddag! J

Derudover har jeg i ugens løb også fået oplevet, hvordan det ser ud, når det New Zealandske brandvæsen rykker ud med hele kavaleriet. Inderen i min lejlighed besluttede sig for at lave aftensmad torsdag aften (d. 6/8) kl. 23.30. I forbindelse med at han kokkererede formåede at lave så meget røg at brandalarmen gik i gang. 5 sekunder inden alarmen startede åbnede jeg dørene fra mit værelse ud til fællesrummet, og det var nærmest umuligt at se fra den ene ende af lokalet til den anden, fordi der var så meget røg. Og jeg fik også hoste i det sekund jeg åbnede døren. På trods af alt røgen sad min indiske ven dog i ro og mag og spiste sin aftensmad og kunne åbenbart hverken se eller lugte røgen. Jeg nåede kun lige at bede ham om at åbne alle døre og vinduer inden alarmen gik i gang og der kom 3 brandbiler susende.



I øvrigt følte jeg mig vældig lokal i dag, da jeg var cyklet over i New World for at handle. Først mødte jeg en fra løbeklubben som jeg faldt i snak med, og inden jeg nåede at snakke færdig med han kom endnu en lokal (en voksen studerende fra cyberlaw) hen og hilste og begyndte at snakke til mig samtidig med jeg snakkede med ham fra løbeklubben. At møde hele 2 lokale/bekendte mens man er ude at handle sker jo næsten ikke engang derhjemme. I hvert fald ikke i København – måske i Allerød J

Derudover er jeg vist også komme til at love i løbeklubben, at jeg gerne vil deltage i National Road Relay i Christchurch i weekenden fra fredag d. 2/10 til søndag d. 4/10. Så vidt jeg kan forstå, er der dog ikke særlig meget på asfalt, selvom det er en Road Relay. I lørdags fortalte Marc, at man er 8 personer på et hold, og så deles man om en rundstrækning på 75 km, så alle kommer til at løbe 8-11 km. Det bliver en klubtur, hvor ca. 50 medlemmer deltager. Vi kører i bus fra Hamilton til Auckland, hvorfra vi flyver til Christchurch. I Christchurch har vi så to overnatninger inden vi flyver hjem søndag. Lørdag foregår løbet og lørdag aften er der stor medaljemiddag. Det lyder som en sjov tur, så mon ikke jeg ender med at tage med J