Hjemme i DK og kulden!!!

Dette bliver mit sidste indlæg på bloggen. Inden længe lukker jeg den ned. Håber I synes det var sjovt at læse med. Jeg skrev den primært for min egen skyld, men det var jo en oplagt mulighed for, at I også kunne følge lidt med. Beklager de sikkert alt for mange slåfejl, men de fleste indlæg er blevet skrevet i en fart uden tid til korrekturlæsning :-)

Mandag d. 11. januar 2016

I dag besluttede vi os for at bruge dagen på at slappe af og nyde vores sidste hele dag i New Zealand. Vi droppede derfor at cykle selvom det også havde været sjovt med en sidste cykeltur. Det tager bare ret lang tid at cykle. Da vi havde spiste morgenmad kørte vi ud til en Mitre 10, hvor vi købte rørholdere og gaffatape til at pakke cyklerne ned med. Derefter kørte vi til en Torpedo7, hvor vi fik foræret 2 papkasser de havde tidligere havde modtaget cykler i. Dem ville vi nu bruge til at pakke vores ned i. Efter de praktiske ting var klaret løb Simon og jeg en tur på 14 km. Vejret i dag har været hel fantastisk. 27 grader og ingen vind, så det var skønt at løbe en tur. Efter løbeturen gik vi ned i byen og satte os på en is-cafe ved vandet, hvor vi købte en kæmpe is hver og ellers bare sad og snakkede og nød stemningen og det gode vejr. Derefter gik vi retur og pakkede cyklerne, hvilket endte med at tage næsten 3 timer. Derefter løb vi endnu en tur. Denne gang 8 km inden vi gik ned i byen for at spise vores sidste måltid. De fleste restauranter havde lukket køkkenerne, så vi endte med at købe en Fergburger. Derefter gik vi retur til vores hotel og kravlede i seng.

Tirsdag d. 12. januar 2016

Vores sidste dag på vores rejse. Da vi vågnede spiste vi morgenmad og pakkede ellers, da vi har en ret lang flyvetur foran os, da vi har et stop på 17 timer i Singapore på vej hjem, hvor vi lige skal nå at se byen. Det betød at håndbagagen skulle pakkes grundigt og velovervejet. Da vi var færdige med at pakke løb vi en tur på 16 km. Derefter gik vi en lille tur i byen og spiste lidt frokost, hvorefter vi kørte ud til lufthavnen og afleverede bilen og fik ordnet check-in. Vi havde meget bagage med, da vi jo begge havde en stor papkasse med cykel i udover en kuffert hver. Vi skulle også have tilkøbt ekstra bagage, så for ikke at løbe ind i problemer kom vi i lidt ekstra god tid. Alt gik dog smertefrit, hvilket også var forventet, da vi jo havde lavet for forarbejde J Simon havde lidt for meget i sine kufferter (sammenlagt), så han fik lidt over i min kufferter, der langt fra var fyldt. En ekstra kuffert kostede ca. 1000 kr., når vægtgrænsen på 23 kg ikke overskrides. Det er ret billigt for at få en cykel med hjem. Simon havde dog 25 kg, så hans ekstra kuffert var tæt på at komme til at koste ca. 3000 kr. Så det kunne godt svare sig lige at bruge 5 minutter på lidt ompakning, når nu jeg havde god plads J Derefter fik vi afleveret vores kufferter og satte os ellers til at vente på flyet til Auckland, hvor vi befinder os i skrivende stund. I Auckland har vi 5 timers ventetid. Heldigvis er der nu kun 1,5 timer til at flyet til Singapore letter, så vi kan komme videre mod København og hjem.

Onsdag d. 13. januar 2016

Kl. 01.15 (NZ tid) fløj vi afsted mod Singapore. I flyet fik jeg set filmen ”Everet” samt sove 5-6 timer inden vi landede i Singapore omkring kl. 6.00 (lokal tid) efter 10 timers flyvning. I Singapore havde vi 18 timer til næste fly, så vi brugte dagen i Singapore. Vores bagage var heldigvis checket ind hele vejen til Danmark, så vi skulle kun slæbe rundt på vores håndbagage. Vi fandt ud af lufthavnen og fandt en metro, der kørte os ind til centrum af Singapore. Som det første så vi Merlionen, der er et løvehoved, der skyder med vand. Det er en ret kendt skulptur i Singapore. Derefter gik vi ind til et foodmarket, hvor vi fik os noget morgenmad. Udvalget bestod stort set udelukkende af ris og nudler, men vi fandt da lidt brød. Dernæst gik vi ud til Gardens by the Bay, der er en virkelig flot park, der har til ambition at gøre Singapore mere grøn. Haven er især kendt for supertræerne. Garden by the Bay ligger klods op ad Marina Bay Sands Hotel, der er et meget kendt hotel som man har set adskillige gange på billeder. Det er hotellet, der består af tre tårne med noget der ligner en båd på toppen. Vi gik igennem hotellet, der var meget skægt at se. Derudover holdte vi en lille pause i haven, da det var enormt varmt at gå rundt. Temperaturen var ca. 32 grader, men det var virkeligt fugtigt, så vi begyndte at svede straks vi satte i gang. Fra Marina Bay området, hvor vi så haven og hotellet gik vi videre til China Town, hvor vi så Buddhas Tempel og ellers gik rundt i området samt spiste frokost i Chinatown. Herefter gik tilbage mod Raffles City, hvor vi så et stort indkøbscenter inden vi hoppede i metroen og tog retur til lufthavnen. I lufthavnen fandt vi som det første et løbebånd. Vi endte dog med at gå rundt i lufthavnen i ret lang tid, da vi først blev sendt ned i den forkerte ende af teminal 3 (den terminal vi skulle flyve fra). Vi fandt derefter ud af at træningscenteret var i terminal 2, så vi tog et terminal tog og fandt derefter et løbebånd. Desværre var det kun et bånd der virkede, så vi løb på skift. Derefter spiste vi lidt aftensmad, fik surfet lidt og så fløj vi afsted mod Danmark kl. 23.55 (Singapore tid).

Torsdag d. 14. januar 2016

Flyveturen blev primært brugt på at sove, så de 13 timers flyvning var ret hurtigt overstået. Jeg fik sovet næsten 8 timer og set lidt film. Simon sov vist næsten lige så meget. Kl. 6.00 landede vi i København til snevejr og -5 grader (lidt af en kontrast til de 25-35 grader vi har rejst rundt i de seneste måneder). Heldigvis kom både vores cykler og kufferter med hele vejen til Danmark, så da vi efter en del ventetid endelig fik vores bagage var det hyggeligt at hilse på familie og venner, der ventede i lufthavnen. Jeppe var stået tidligt op og det samme var Simons bror Christian og Jakob (der var med på Club La Santa i efteråret 2014) samt vores forældre. Det var selvfølgelig hyggeligt at se dem alle igen. Efter en del snakken (vi kunne blive ved i uendelighed) hoppede vi ud i snevejret. Trafikken var allerede ret kaotisk og pga. snevejret var det helt galt, så vi endte med at bruge over 2 timer på at køre de 40 km fra lufthavnen og til Allerød. Derefter stod resten af dagen på hygge og afslapning J 

Nu skal vi snart hjem...

Lørdag d. 2. januar 2016

I dag brugte vi hele dagen i Dunedin. Da vi vågnede kørte vi ud til Baldwin Street, der er verdens stejleste beboede gade. Vi gik op til toppen og ned igen samt taget en masse billeder. Det var skam også en ret stejl gade og tydeligvis en af de store turistattraktioner i Dunedin. Derefter kørte vi tilbage til vores hostel og gik en tur i centrum (ink. et besøg på Starbucks) samt så byens jernbane. Derefter kørte vi tilbage til Baldwin Street. Simon ville gerne forsøge at slå den hurtigste tid op ad Baldwin Street på Strava (der var 135 tider). Det lykkede ikke, men han fik den 5 hurtigste tid. Vi fik filmet det hele på GoPro og de andre turister på gaden synes det så sjovt ud. Derefter løb vi en tur sammen på 16 km i Dunedin. Efter løbeturen kørte vi op til Signal Hill Lookout, hvorfra vi fik en flot udsigt udover Dunedin. Simon var frisk og hoppede i cykeltøjet og cyklede en tur mens jeg kørte bilen retur til vores hostel. Da Simon kom tilbage fra cykeltur gik vi på Subway og spiste lidt aftensmad inden vi hoppede i seng.

Søndag d. 3. januar 2016

I dag var blot en transportdag, da vi skulle køre fra Dunedin til Te Anau. På vejen stoppede vi en lille by kaldet Gore, hvor vi løb en tur sammen. Derefter kørte vi videre mod Te Anau. Da vi kom frem til vores hostel var pludselig gået ged i bestillingen. Vi havde en ordrebekræftelse, men de havde fået en mail fra det selskab vi havde booket igennem, at vores bestilling var blev annulleret. Og alt var selvfølgelig udsolgt, så de kunne i finde en seng/værelse til os. Hende i receptionen blev næsten lidt panisk og ringede rundt til en masse andre hostels og havde heldigvis succes med at finde et ledigt værelse et sted. Det nye sted var langt hyggeligere, så det gjorde ikke noget at vi endte med at sove et andet sted. Vi fik handlet lidt til vores hike i morgen og ellers slappet af inden i morgen, hvor vi har en lang dag i vente.

Mandag d. 4. januar 2016

Vi havde planlagt at starte på vores hike (Kepler Track – 1 af de 8 Great Walks) kl. 7.30, men der var helt ualmindeligt koldt på vore værelse, så vi havde svært ved at komme ud af sengen. Vi endte derfor først med at starte på hiken kl. 9.20. Det var en anelse sent, da vi jo trods alt skulle gå/løbe lige over 60 km (ink. en del højdemeter). De første 5,5 km løb vi, så små 30 minutter efter vi var startet havde vi allerede vundet lidt over 1 time i forhold til estimeret tid, hvis man går. Derefter startede den stejleste del af tracken, hvor vi havde planlagt at gå. Vi gik i et anstændigt pace og var ved næste hytte efter 1,5 timer (estimeret tid 4,5 timer). Derefter gik vi et langt stykke oppe i højderne, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt. Noget af det flottede jeg har oplevet mens jeg har været i New Zealand. De ca. 14 km oppe på højderyggen gik vi roligt og vi gav os god tid til at tage billeder og nyde udsigten. Ved den næste hytte havde vi derfor gået/løbet ca. 28 km, så vi var næsten halvvejs. Klokken var dog allerede blevet næsten 16.00, så vi skulle til at skynde os lidt, hvis vi ville være hjemme i ordentlig tid. Til den næste hytte var der 16 km. Dem besluttede vi dog at løbe, så vi var allerede fremme ved næste hytte efter lidt over 1,5 timer. De sidste 16 var lidt hårde at komme igennem, da der ikke var specielt meget samt at det efterhånden havde været en lang dag. De sidste 16 km blev derfor blandet løb og gang, så vi endte med at være tilbage ved bilen kl. 20.20. Med godt brugte ben kørte vi tilbage til vores hostel, hvor vi fik et bad inden vi kørte ind til en restaurant i byen, hvor vi fejrede Simons 25 års fødselsdag med store burgere. Vi kom begge vraltende, så det må have set lidt sjovt ud. Jeg vraltede pga. trætte og ømme ben og Simon mest pga. slidsår. Jeg tror også jeg blev ekstra træt, fordi jeg bliver ved mest at døje med forkølelse og hoste, så min krop er nok ikke fuldstændig frisk, så en hike på 60 km tager helst sikkert hårdere på mig end den normalt ville gøre. Efter en hyggelig og sjov dag kravlede lidt sent i seng.

Tirsdag d. 5. januar 2016

Vi fik lige kæmpet os op, så vi kunne nå at checke ud kl. 10.00. Derefter fik Simon skypet lidt med hans bror Christian, der ønskede Simon tillykke (han havde stadig fødselsdag i DK). Vi kørte derefter mod Wanaka, hvilket tog ca. 3 timer at køre til. Vi ankom i Wanaka omkring kl. 14.00, hvorefter vi handlede lidt  og ellers hoppede i cykeltøjet og kørte en god tur på 2 timer. Jeg var pænt træt, så det var hårdt at komme igennem. Simon var dog mere frisk, så han løb også 12 km bagefter. Derefter var dagen allerede ved at være gået. I morgen har vi dog hele dagen i Wanaka, så vi skal ikke bruge tid på transport og kan nå at se lidt mere.

Onsdag d. 6. januar 2016

Vi startede dagen med en 8 km løbetur på grusstien langs Lake Wanaka. Efter løbeturen kørte vi ud til Roys Peak Track, hvilket er en vandretur på 16 km. Man starter med at gå 8 km op, hvorefter man går 8 km ned samme vej ned. På hele tracken har man fantastisk udsigt ud over søen og bjergene. Fra toppen var det især virkelig flot. Vi brugte lidt under 4 timer i alt inklusiv en god pause på toppen. Efter vores vandretur kørte vi retur til vores hostel og fik et bad inden vi kørte ud til Puzzling World. Her gik vi først i en labyrint, hvor man skulle finde fire tårne (der var et i hvert hjørne). Det skulle tage 30-60 min og vi brugt 29 min J Derudover havde vi også købt adgang til en illusions del, hvor der var et hav af 3D figurer samt sjove og udfordrende ting for hjernen. Efter vi havde været i Puzzling World kørte vi retur og begav os ud på en cykeltur på 40 km. Derefter var klokken efterhånden blevet en del, og vi lavede igen i dag aftensmad som nogle af de sidste på vores hostel inden vi kravlede i seng efter en sjov og aktiv dag.

Torsdag d. 7. januar 2016

I dag var en af de dage som både Simon og jeg havde set mest frem til. Vi havde bestilt en helikoptertur til Franz Joseph Glacier, hvor vi skulle flyves op og derefter hike på gletsjeren. Om morgenen ringede vi til dem vi havde booket turen igennem for at sikre os, at turen ikke vil blive aflyst (jeg havde tidligere prøvet at bestille en helikoptertur med mine forældre, men den blev desværre aflyst, så for ikke at køre 4 timer forgæves op til gletsjerne gav vi dem et kald). Hun ville ikke love noget og fortalte, at der var en risiko for aflysning, da vejret ikke var super godt. Vi kørte derfor afsted. Efter 4 timers kørsel var vi fremme. Første besked da vi ankom var, at vores tur var blevet aflyst. ØV! Anden gang jeg skulle udsættes for aflysning. Men sikkerheden er selvfølgelig vigtigst. Det er kun 1,5 måneder siden der var et helikopter styrt, der kostede 6 turister livet. Det var dog svært ikke at være lidt skuffet, da vi virkelig havde set frem til turen samt kørt 4 timer for det. Derefter sundede vi os på en cafe inden vi kørte ud til Franz Joseph Glacier og gik en tur på i alt 5 km og kom så tæt på gletsjeren som det er tilladt. Derefter kørte vi 4 timer tilbage igen. Det betød at klokken var mange, da vi kom hjem. Vi løb dog alligevel en tur på 10 km inden vi spiste en omgang sen aftensmad.

Fredag d. 8. januar 2016

Da vi vågnede startede vi med at løbe en 6 km morgentur. Derefter fik lidt morgenmad og kørte derefter til Queenstown, hvor vi har 4 overnatninger inden vi flyver hjem. Vi ankom tidligere end vi kunne komme ind på vores hostel, så efter vi lidt tid havde fundet et sted at parkere (der er ret mange mennesker i Queenstown for tiden) cyklede vi en tur. Vi kørte en virkelig flot og kuperet tur på 60 km langs Lake Wakatipu (den sø som Queenstown ligge ud til). Den blæste dog så meget, at det til tider var svært at holde cyklen roligt, så det indimellem lidt ubehageligt. Efter cykelturen gik vi ned til vores hostel og slappede lidt af inden vi løb en tur på 12 km. I dag blev altså primært brugt på træning, men det har hele tiden været vores plan, at vi vil prioritere træning højt de sidste dage i Queenstown.

Lørdag d. 9. Januar 2016

Vi stod tidligt op og kørte tilbage til Wanaka, da vi gerne ville se et triatlon med start kl. 8.20, hvor vi kendte Malcom King fra Hamilton Hawks, der skulle deltage. Han blev virkelig glad og at se os inden start, så det var godt vi dukkede op. Faktisk endte han også med at vinde samlet, så det var en god dag vi valgte at se ham konkurrere på. Simon og jeg fik løbet 5 km roligt mens han var i ilden. Da han var færdig cyklede Simon og jeg en tur på 100 km, hvor vi havde et tiltrængt og hyggeligt caféstop efter 70 km. Det var skønt at cykle rundt i fantastisk vejr og med masser af flot udsigt. Efter cykelturen handlede vi lidt i New World i Wanaka, da der ikke er et supermarked midt inde i Queenstown. Derefter kørte vi retur til Queenstown, hvor vi løb en tur på 8 km, da vi var tilbage. Efter løbeturen fik vi os en Fergburger til aftensmad. Det er en burger fra Queenstown, der er ret kendt og populær. Den smagte da også ret godt.

Søndag d. 10. januar 2016

I dag startede vi dagen med at sætte os ned på starbucks efter vi havde spist morgenmad på vores hostel. Dernæst hoppede vi i løbetøjet og løb en tur på 20 km langs Lake Wakatipu ud mod Frankton fra Queenstown. Efter løbeturen fik vi ordnet chech-in der hvor vi skal bo de sidste 2 nætter i Queenstown. Efter check-in samlede vi cyklerne og kørte en tur på 40 km. Det endte med at blive en ret god træningsuge, hvor jeg fik trænet i alt 19 timer. Det er markant mere end jeg tidligere har trænet på en uge, men normalt cykler jeg heller ikke. I denne uge fik jeg løbet 90 km og cyklet 300 km. Simon fik løbet 110 km på ugen og cyklet 310 km. Efter træning gik vi ned i byen og spiste en stor pizza til aftensmad. Det var hyggeligt bare at sidde og slappe af på en restaurant, da det ikke rigtigt er noget vi har haft lyst til at ofre penge på i løbet af vores rejse J.

Jul og nytår i New Zealand!

Søndag d. 20. december 2015

I dag havde vi planlagt at gå Tongariro Nothern Circuit. Vi havde sat alarmerne til kl. 6.00, så vi kunne starte 6.30. Vi kom dog ikke op før 6.45 og kom først afsted 7.40 inden vi havde fået lavet madpakke mv. Inden vi startede vores hike gik vi over til turistinformationen, der desværre var lukket, så vi fik ikke noget kort af ruten. Vi mødt to fyre, der også skulle gå Nothern Circuit. De spurgte vi skulle overnatte. Vi forklarede hvor vi havde hotel, men det var ikke det de mente. De spurgte efter hvor vi skulle sove på ruten, da det er en 3-4 dages lang hike. De så lidt forvirrede ud, da vi forklarede, at vi kun skulle bruge 1 dag. Vi kom afsted (uden kort) og lidt over 1 time forsinket. Det første vi gjorde – fandt vi ud af efter 40 min – var at gå i den forkerte retning. Det kunne korrigeres, så vi ”kun” endte med at gå 4 km for langt, hvilket svarer til lidt under 1 time. Vi var altså nu 2 timer forsinket og var nærmest ikke kommet i gang. Derudover skulle vi også hike nu 47 km i stedet for 43 km pga. omvejen. Første ”etape” var over til starten på Tongariro Alpine Crossing som jeg gik med mine forældre. Det gik fint selvom det var ret mudret. Efter ca. 13 km var vi ved starten på Alpine Crossing, hvor vi skulle gå hele vejen til nogle søer (ca. 12 km af Alpine Crossing ruten) inden vi drejede fra. Ved foden af Mt. Doom (kendt fra Ringenes Herre) holdte vi en pause. Simon ville gerne lidt af ad bjerget og jeg gad ikke, da jeg gik lidt op ad det med mine forældre. Mens Simon gik op ad bjerget mødte jeg Thorbjørn fra Norge som jeg studerede med i Hamilton. Han gik Tongariro Alpine Crossing med sine forældre. Det var lidt pudsigt pludselig at støde på ham. Efter 40 min kom Simon tilbage og vi hastede videre, da vi allerede var efter tidsplanen. Da vi drejede fra Alpine Crossing kom vi igen ud i ingenmandsland, hvilket er lidt sjovere end at vandre, hvor der er ret befolket. Landskabet ændrede igen karakter og vi gik pludselig i et helt rødt vulkanområde, hvor vi nærmeste vandrede fra sten til sten. 7 km senere tog vi hul på 4 ”etape”, hvor landskabet igen ændrede karakter. Der var piv åbent og grus overalt. Vi anede ikke hvor stien var, så det var bare om at følge de orange pæle der er sat op med forholdsvis kort mellemrum. Lige inden vi gik i gang med sidste ”etape” mødte vi de 2 fyre vi også mødte i morges. Simon og jeg morede os lidt over, at vi havde gået 34 km mens de havde gået 13 km. Den sidste del gik svag nedad hele vejen og var ret hurtigt, hvilket var heldigt, da solen var på vej ned og det begyndte at blive lidt koldt. Vi endte med at komme hjem 20.30 (ca. 30 min inden det blev mørkt). Vi havde begge ret flade ben bagefter. Vores halve ironman i går hjalp nok heller ikke ligefrem på at undgå trætte ben. Hjemme igen havde vi set frem til at hoppe i saunaen, men den var desværre lukket. Vi ville gerne have revanche fra i går, hvor vi ikke var så opmærksomme. Vi havde ikke lige opdaget, at der stod unisex på saunaen. Vi troede kun at den hørte til herreomklædningen, så vi gik derind ret afklædte. Da der pludselig åbnede en dør fra den anden side end hvor vi var gået ind fik vi lidt et chok, hvilket pigen der åbnede døren vist også gjorde J Vi kom dog ikke i sauna, så vi fik aftensmad, snakkede med nogle på hotellet og hoppede ellers godt flade i seng kl. 23.00.

Mandag d. 21. december 2015

Vi sov så længe vi kunne, så vi stadig kunne nå at checke ud til kl. 10.00. Vi fik lidt morgenmad og kørte ellers mod Wellington. På vejen stoppede vi ved en bager i en mindre by, hvor vi også fandt lidt wifi. Vi fik booket overnatning til samme aften i Wellington samt ændret vores færgebillet, så vi skulle med færgen fra Wellington kl. 19.00 d. 22/12 i stedet for kl. 03.30 d. 23/12. Der var pludselig blevet en ledig billet og den vi havde i forvejen kunne problemfrit ændres. Vi fik også booket en overnatning i Picton d. 23/12 til straks vi ankom. Det tog en del tid, men der skal også ordnes nogle praktiske ting indimellem, når vi ikke har booket noget på forhånd. Vi ankom i Wellington omkring kl. 19.00, hvorefter jeg begav mig ud på 30 minutters løbetur med meget trætte ben. Efter jeg havde løbet gik vi ned på et pizzeria som jeg havde spist på med mine forældre. Dengang havde jeg ikke lige været så opmærksom på prisniveauet, der var lidt højere end vi havde håbet, så vi tog på BurgerFuel i stedet. Derefter retur til vores hostel og i seng.

Tirsdag d. 22. december 2015

Om morgenen fik vi ordnet endnu flere praktiske ting. Vi ændrede en del på vores plan for de første dage på sydøen. Vi vil gerne gå Abel Tasman Coast Track. Vi besluttede os for at starte på tracken allerede d. 23/12 og så overnatte i en hytte på tracken. Vi fik bestilt en hytte samt to overnatninger på et motel i Nelson fra d. 24/12 til d. 26/12. Efter de praktisk gøremål kørte vi op til Mt. Victoria, hvorfra man få en fantastisk udsigt ud over Wellington. Desværre var der (igen) dårligt vejr i Wellington. Det både regnede og blæste, så udsigten var ikke så god som den kunne have været. Derefter kørte vi ned til byen igen og jeg viste Simon nogle få af hovedgaderne. Derefter fik vi klaret en omgang træning. Først løb vi 30 min sammem (stadig trætte ben) og gik i svømmehallen. Jeg fik ondt mit store sår på armen ret hurtigt, så jeg blev opgraderet til saunaen J Dernæst skyndte vi os over at handle inden vi kørte over til færgen. Vi tænkte det ville være billigere at tage lidt aftensmad med på færgen end at købe det på færgen. På færgen mødte vi John, der rejser med os i ca. 10 dage. I går fløj han fra USA til Hamilton og i dag tog han køreturen fra Hamilton til Weillington, så han har haft en del transport de seneste dage. Det var hyggeligt at møde John igen og vi fik snakket en del på færgen. En New Zealænder der var på vej på juleferie ved familien i Wanaka snakkede også med os i 2 timer. Han havde mange gode anbefalinger. Da vi kom fra havde kun 400 meter til det hostel, hvor vi skulle overnatte. Vi skynde os at ordne check-in og fløj på hovedet i seng ved midnatstid.

Onsdag d. 23. december 2015

Vi stod op kl. 7.00, fik lidt morgenmad og kørte ellers mod Abel Tasman, hvor vi skulle vandre Abel Tasman Coast Track. Først kørte vi 150 km fra Picton til Nelson. Her gjorde vi et stop for at proviantere samt købe nogle små praktiske ting vi skulle have med på vores hike, da vi skulle overnatte ude på tracken i en hytte. Man skal selv have alt med. Efter vi havde handlet kørte vi til Abel Tasman. Vi kørte op og stillede Johns bil i den nordlige ende, hvor tracken slutter. Derefter kørte vi til den anden ende af tracken, hvor vi startede. Fra Nelson til Abel Tasman tog det ca. 45 min at kørte, men fra den sydlige del af tracken til den nordlige del af tracken tog det 90 min at køre, så vi fik 3 timers ekstra kørsel, fordi vi skulle op at stille Johns bil. Det er dog langt den billigste måde at ordne det på, da vi ellers skulle købe en water-taxi eller en shuttlebus, hvilket ville være markant dyrere end den benzin vi bruger på at køre frem og tilbage. Kl. 17.30 kom vi i gang med at hike. Vi skulle heldigvis kun hike 23 km ud til den hytte, hvor vi skulle overnatte. På vejen fik mange gode udsigter. Vi gik bare derudad i rask tempo for at nå det inden det blev mørket. Vi endte dog med at gå den sidste time i mørke, hvilket var en anelse ubehageligt. Vi fik dog et sjovt syn i mørket, da der var glowworms på ruten. Det er bitte små orme, der lyser i mørket. Da vi kom frem kl. 22.00 var alle andre gået i seng. Vi fik dog lidt aftensmad og kravlede også i seng. Jeg var ikke helt gearet til at overnatte i ude på tracken, så jeg havde bare et lille tæppe med samt en masse tøj, så det var en anelse koldt i løbet af natten.

Torsdag d. 24. december 2015

Vi sov til kl. 8.00 og stod op og spiste lidt morgenmad sammen. Først kl. 9.15 kom vi afsted. I dag skulle vi gå de resterende 36 km og efterfølgende køre til Nelson, hvor vi skal være i 2 nætter. Allerede efter 13 km skulle vi dog passere et stykke, hvor man kun kan komme over ved lavvande. Vi var godt klar over, at man først ville kunne gå over 2 timer før lavvande (og 2 timer efter), men vi troede at man godt kunne passere tidligere, hvis man var villig til at blive våd. Det kunne man dog ikke medmindre man ville svømme, hvilket ville være lidt vanskeligt med alt vores bagage. Så vi mødte vente i små 2 time før vi kunne komme forbi. Da vi endelig kom over manglede vi altså stadig at hike 23 km, hvilket vi godt var klar over ville tage lidt tid. Vi endte derfor først med at være tilbage ved Johns bil kl. 19.00 selvom vi også løb lidt. Abel Tasman Coast Track var bestemt flot. Jeg vil dog ikke anbefale andre gå alle 59 km, da udsigten er ret ens hele vejen. Man kunne godt nøjes med at gå 10-20 km af tracken. Derudover var udsigten heller ikke overdrevet imponerende. Jeg synes det var mindst lige så flot fra Queen Charlotte Track ved Picton, hvor jeg kørte MTB med mine forælde. Efter vi ankom til bilen hastede vi mod et supermarked. Vi vidste at det nærmeste lå lidt over 30 min væk fra hvor tracken sluttede, men vi var ikke klar over, hvornår det lukkede. Alt er lukket d. 25/12, så det var ret nødvendigt at kunne få købt noget mad. Heldigvis var supermarkedet åbent til kl. 20.00, så vi nåede lige akkurat at turbohandle inden vi blev smidt ud. Derefter blev Simon og jeg smidt at ved vores bil og vi kørte videre mod Nelson, hvor vi først ankom kl. 22.30. Den julemiddag vi troede vi skulle lave valgte vi derfor at udskyde til d. 25/12. I stedet fik vi ravioli, ketchup og broccoli. Lidt alternativ menu juleaften. Jeg fik bagefter også skypet med bedstemor og bedstefar og vi fik ønsket god jul og jeg fik sagt tillykke til bedstefar, der fyldte 90 år. Efter 10-15 min løb jeg tør for data, så vi blev lidt pludseligt afbrudt J Dernæst sad Simon og jeg længe oppe (John var fornuftig at gå i seng), så vi kravlede først i seng kl. 02.00. Men vi havde ikke lige lyst til at gå stort set direkte i seng, når vi var kommet så sent tilbage.

Fredag d. 25. december 2015

I dag havde planlagt at have en hyggedag i Nelson, da alt alligevel er lukket og New Zealænderne fejrer jul. Jeg var desværre blot sløj – ligesom Simon har været siden d. 23. december – så ingen af os havde særlig meget overskud. Vi havde ellers planlagt at have en god træningsdag, men det blev kun til lidt over 1 times cykling for mit vedkommende (sammen med John). Jeg havde ingen energi til at træde pedalerne rundt, så vi kørte ikke de 2-3 timer vi havde planlagt. Vejene var ellers helt tomme for biler i dag, så det var perfekt til cykling. Resten af dagen slappede vi blot af, snakkede, surfede og så lavede god aftensmad. Vi fik lavet brunede kartofler, men ellers var der ikke meget over vores aftensmad, der mindede om dansk julemad.

Lørdag d. 26. december 2015

Vi checkede ud fra vores motel kl. 10.00, hvorefter vi kørte ind til Nelson for at se på tilbud, da det er Boxing Day. Der var proppet med mennesker. Vi købte ikke noget, men det var ganske hyggeligt at traske rundt i byen i et par timer. Nelson er faktisk en ganske hyggelig by. Vi fik også købt lidt ind og derefter kørte vi ellers Nelson Lake National Park. John løb op på toppen af et bjerg, jeg løb 1 times trailløb langs søen og cyklede 1 time og Simon cyklede 2,5 timer. Jeg var også i nationalparken med mine forældre. Dengang var den faktisk endnu flottere, da der stadig var sne op toppen af bjergene. Efterfølgende fortrød jeg lidt at jeg havde trænet så meget (det samme gjorde Simon), da vi stadig ikke var helt friske. Vi fik det nok nærmest bar gjort værre. Efter træningen kørte vi hen til et hostel i nationalparken, hvor vi havde booket et værelse. Vi kravlede lidt tidligt i seng, så vi kunne få en god omgang søvn.

Søndag d. 27. december 2015

Vi sov helt til kl. 9.00 selvom vi var gået tidligt i seng (kl. 23.00). Jeg cyklede en time sammen med John mens Simon holdte helt træningsfri for at komme ovenpå. Jeg havde stadig ikke meget energi, men kom da igennem cykelturen. Efter træningen kørte vi til Hokitika, hvor vi har en enkelt overnatning på et hostel. Vi skulle egentlig have haft to og så set Franz Joseph Glacier i morgen. Vi ville gerne have booket et helikoptertur og hiket på gletscheren, men alle tre selskaber jeg ringede til meldte om udsolgt. Lidt dumt at vi ikke havde bestilt det tidligere. Derfor kører vi i stedet Arthurs Pass en dag tidligere end planlagt og tager en overnatning i Arthurs Pass Village. I Hokitika hyggede vi bare om aftenen. Vi spiste aftensmad på Subway og gik derefter i biografen.

Mandag d. 28. december 2015

Vi kørte fra vores hostel i Hokitika kl. 10.00. Vi fik købt noget mad og kørte eller mod Arthurs Pass. En super flot køretur. I Arthurs Pass National Park besluttede vi at gå en hike. Da vi begyndte på vores hike kunne jeg dog hurtigt mærke, at jeg ikke var helt klar til at gå over 1000 højdemeter på 2,5 km. Mit energiniveau er stadig ikke helt, hvor det plejer at være. Simon er dog blevet bedre igen, så ham og John gik en lang hike på 7 timer. Jeg gik i stedet tilbage og sov 2 timer i solen og fik ellers skrevet lidt dagbog. Imponerende at jeg (vi) har formået at sove 9-10-11 timer i døgnet de seneste dage. Håber snart at jeg er helt frisk igen. Simon lader til at være det nu, men har blev også dårlig nogle dage før mig. Det er også lidt synd for John, at vi ikke kan holde til at cykle og løbe alle de mange og lange ture vi havde planlagt. I morgen kører vi til Christchurch, hvor vi skal låne Carsten Jørgensens hus. Til de ikke løbesagkyndige, så har Carsten Jørhensen stadig danmarksrekorden på både 10 km og halvmarathon selvom han stoppede med at løbe for en del år siden. Og faktisk var han ikke engang landevejsløber, men orienteringsløb. Hvis ikke jeg husker helt forkert, så er hans PR (og danmarksrekorden) på 10 km 27:52 min og halvmarathon 1:01:55 timer. Egentlig skrev jeg bare til ham for at høre om vi måtte komme forbi og løbe en tur med ham i Christchurch, da han er fra Blovstrød Løverne ligesom Simon og jeg. Desværre var han på ferie, men tilbød os så at låne deres hus. Så vi har tre nætter i Christchurch og kører videre d. 1. januar.

Tirsdag d. 29. december 2015

John ville gerne gå endnu en lang hike i Arthurs Pass, så han besluttede at køre sent til Christchurch. Simon og jeg ville hellere afsted mod Christchurch. Da vi var vågnet hoppede vi derfor i bilen efter lidt morgenmad. Køreturen var virkelig flot. Man kan kører en meget lang nedkørsel mod Christchurch, hvor man kører i dalen mellem bjergene. Stykket vi kørte i går var derimod ret kort og meget stejlt. I dag var køreturen markant flottere (og længere), så vi gav os god tid og nød det flotte landskab. Lidt hen på eftermiddag ankom vi til Carstens hus. Det første vi gjorde var at køre til nærmeste Pack’n Save, hvor vi fik handlet ind til et par dage. Dernæst hoppede vi i cykeltøjet og kørte en god tur på lidt over 50 km. Vi fik også kørte nogle fine stigninger. Det er et flot landskab at cykle i. Jeg kunne kende en del af stederne fra jeg var der med Hamilton Hawks i oktober, så det var meget sjovt at være tilbage i samme område. Denne gang på cykel. Om aftenen hyggede vi blot i huset ind vi kravlede i seng.

Onsdag d. 30. december 2015

Da vi var kommet op om morgenen cyklede vi alle tre en kuperet cykeltur på 44 km. Vi kørte bl.a. en stigning kaldet ”The Bastard”. Der var nærmest ikke en eneste flad kilometer på vores tur, men det var både sjovt og flot. Efter cykelturen kørte vi en tur ind til centrum i Christchurch. Vi gik bl.a. en tur i city center, hvor de har genopbygget ”The Mall” med containere, så butikkerne nu hører til i containerne i stedet for husene, der braste sammen ved jordskælvet i 2011. Der udover så vi deres kirke, der også (ligesom alt andet i city center) blev ødelagt af jordskælvet. Der har været ret meget diskussion om, hvorvidt den skal rives ned. Efter vi havde set byen kørte vi retur til Carstens hus. Simon og jeg løb en fin tur på 12 km mens John slappede af. Om aftenen så vi en dokumentar om doping i amerikansk atletik i forbindelse med beskyldningerne mod Alberto Salazar og også Galen Rupp. Derefter kravlede vi i seng, da vi har planlagt en god cykeltur i morgen.

Torsdag d. 31. december 2015

Årets sidste dag skulle selvfølgelig være en god træningsdag, så vi havde planlagt en cykeltur på 120-130 km. Min hidtil længste tur er på 100 km. Den var dog flad, hvorimod den i dag bestemt ikke er flad. Vi kørte til en ”by” (det kan det næsten ikke kaldes – den var meget lille) kaldet Teddington, hvor vi parkerede bilen. Vi fik sat hjulene på cyklerne og begav os ellers afsted. Vi havde planlagt at køre hele vejen til Akaroa, hvor vi ville have et cafe besøg inden vi begav os hjemad igen. Vi stadig rimelig tidligt – efter ca. 15 km - med en stigning på 5 km, der steg med ca. 9 % i snit. Derefter en god nedkørsel inden vi skulle videre mod Pigeon Bay. Hvad dog ikke havde luret på kortet hjemmefra var, at det var en grusvej. Vi fandt mobilen frem og fandt en alternativ rute. Men da vi kom frem til starten på den alternative rute var det også grus. Så havde altså valgmuligheden mellem to forskellige grusveje eller at køre 25 km tilbage til bilen og finde på noget helt nyt. Vi besluttede os for at tage den alternative rute. Vi sneglede os afsted på gruset, der ikke var vildt ubehageligt at køre på, da man med racercyklens tynde dæk skrider let på stenene. Efter ca. 4 flade km begyndte grusvejen dog at stige. Derefter klatrede vi 8 km på grus (steg i snit med ca. 7 %). Det tog sin tid at komme til toppen, men vi kom alle helskindet derop. Derefter stod dog over for den værste del. Nedkørslen på grus. I nogenlunde samme fart som vi cyklede op sneglede vi os ned. Jeg har sjældent haft så ondt i alle mine fingre, fordi bremserne blev holdt inde næsten alt hvad jeg kunne i 20-30 minutter. Et godt stykke nede af nedkørslen skete uheldet dog. Min slange eksploderede. 2 sekunder efter var den fuldstændig flad. Simon havde fået min telefon (fordi han gerne ville kunne se kortet) og ham og John var et godt stykke foran mig. Men det er kun min og Johns telefon der virker i NZ, så jeg kunne ikke kontakte nogen, da de kørte sammen foran (Simon var dog heldig, da min telefon alligevel ikke havde dækning). Jeg gik i gang med at lappe min cykel. På et tidspunkt kom der dog en bil jeg fik stoppet dem i bilen og bad dem om at informere Simon og John om at jeg var punkteret. Lidt tid efter kom de begge op til mig og jeg fik en af Simon slanger, da min ikke virkede. Derefter kørte vi videre nedad. Få minutter eksplodere John slange dog, så vi måtte igen stoppe. Denne gang var vi dog sammen. Eller John var lidt foran mig og Simon, så vi fandt ham i grøften i færd med at tage dækket af. Johns dæk var revnet ret meget, så han lagde en 1 dollars seddel mellem slange og dæk for at beskytte slangen. Derefter besluttede vi os for (vi var også løbet tør for slanger) at køre tilbage mod bilen. Vi holdte et lille cafe stop, hvor vi sundede os oven på alle punkteringerne. Da vi endelig ramte asfalt kørte vi ellers blot 20 km af hovedvejen, hvor vi kørte ret hurtigt. Derefter kørte vi en lille stigning og vi var tilbage ved bilen efter 77 km i alt. Det endte alligevel med at blive en cykeltur på lidt over 4 timer, så pga. af mange højdemeter og grus endte turen med at tage ret lang tid selvom den ”kun” var 77 km. Da vi kom tilbage til Carstens hus løb Simon og jeg 30 min inden vi spiste aftensmad (lidt sent) og derefter så 90 års fødselsdag. Dernæst hoppede vi i bilen og kørte ind til byen, da vi havde fået at vide, at der var fyrværkeri og koncert i en af parkerne. Det var meget hyggeligt at være inde i byen, men det virker ikke som om, at nytår er noget de fejrer specielt meget. Private kan ikke købe fyrværkeri og der blev heller ikke skudt vildt meget af inde i byen, så har sjældent set så lidt fyrværkeri en nytårsaften. 00.07 kørte vi allerede retur mod huset, hvor vi sad lidt oppe og snakkede, surfede og dem i Allerød fik ønsket mig godt nytår.

Fredag d. 1. januar 2016

Da vi stop op fik vi spist lidt morgenmad og sagt farvel til John. Spændende hvornår jeg ser ham næste gang. Det var virkeligt hyggeligt at have ham med og jeg tror også han nød det selvom Simon og jeg ikke har været lige friske hele tiden. Derefter fik Simon og jeg booket overnatninger for resten af vores tid i New Zealand, så vi ikke skal tænke på det længere. Derudover fik vi bestilt en helikoptertur ved Franz Joseph Glacier. Efter al planlægningen løb Simon og jeg en tur i bakkerne i Carsten ”baghave” på 30 min. Derefter pakkede vi, spiste frokost og kørte ellers mod Dunedin. Klokken var dog allerede blevet 17.00, så vi kom lidt sent afsted. Alle bookingerne tog dog lidt lang tid. Men det er rart at have styr på. Det tog ca. 4,5 timer at køre til Duneding, så med et lille stop undervejs var vi først fremme lidt før kl. 22.00. Derefter løb Simon en tur og jeg fik skrevet lidt dagbog. Jeg besluttede mig for at skåne kroppen lidt.

Fortsættelse på vores rejse...

Lørdag d. 5. december 2015

Simon og Jye stod allerede op kl. 4.00 for at se et eller andet triatlon seminar der foregik i Sydafrika. Jeg var ikke så interesseret, at jeg synes det var nogen god ide at stå så tidligt op. Kl. 8.00 hoppede vi i en udendørs 50 m pool ved the strand, der er strandpromenaden i Townsville. Jeg fik svømmet 1,6 km og de andre lidt længere. Efter svømningen kørte vi retur til, hvor spiste, snakked og fik pakket inden Simon og jeg kørte til Cairns omkring kl. 13.00. Vi ankom til Cairns Tourist Park kl. 18.00, hvorefter vi bestilte en tur til Great Barrier Reef i morgen. Dernæst trækkede vi i træningstøjet. Jeg løb en tur på promenaden i Cairns. Der var virkelig meget liv. Simon cyklede en tur i mørket. Efter træningen fik vi lidt aftensmad og hoppede i seng.

Søndag d. 6. december 2015

Vi stod op kl. 6.00 og gjorde os klar til at køre ud til den båd vi skulle sejle med ud til The Great Barrier Reef. Check-in var kl. 7.00. Kl. 7.30 sejlede vi. Den første time sov både Simon og jeg. Der var ikke vildt meget at se, da der bare var vand i alle retninger. Den næste time på båden var vi dog vågne. Det fortrød jeg dog en del, da jeg hurtigt blev virkelig søsyg, så den sidste time var bar ren overlevelse, da jeg gerne ville frem og komme i vandet. Efter timers sejltur var vi endelig fremme ved den del af Great Barrier Reef vi skulle se. Vi blev sejlet ud til den ydre del, da det skulle være flottest. The Great Barrier Reef skulle være verdens flottest koralrev. Det er muligvis Australiens største og mest kendte turistattraktion. Derudover mener jeg også, at det er på top 10 over verdens vidundere (selvom der nok findes en del af sådan nogle lister). Uanset hvad, så var det dog hverken spild af tid eller penge at tage turen derud. Det var enormt flot og et virkelig imponerende syn. Vi snorklede to forskellige steder. Det første sted fik vi 1,5 timer til at snorkle og det andet sted 1 time. I mellemtiden fik vi frokost på båden. Det er dog lidt lang tid at snorkle, da man blidt lidt træt i fødderne af svømmefødderne og træt i hovedet af snorklen og brillerne. Det var dog bare om at få det meste ud af det, når nu vi var der. Derudover blev vi også pakket fra top til tå i stinger-suits. Man vil helst ikke bliv stanget af dem. Foruden selve revet, der var virkelig flot, så fik vi også set en mindre haj samt et hav af forskellige fisk i alverdens farvemønstre. Nogle fik vist også set en skildpadde. Da vi var færdig med at snorkle anden gang havde vi en sejltur hjem igen på 2 timer, så vi var først hjemme igen kl. ca. 17.00. Efter vi var hjemme havde vi begge en lang træningstur på programmet, så Simon cyklede 60 km (han fik bl.a. kørt en 15 km nedkørsel i mørke og blev undervejs jagtet af en flagermus). Jeg fik løbet 22,5 km ink. 5 km i lidt hurtigere tempo undervejs. I alt nåede jeg derfor 100 km løb på ugen og 5 km svømning. Heldigvis blev langtur løbet lidt sent i dag, så det var kun 27-28 og ingen sol, da der var blevet mørket på den sidste halvdel. Der er dog vildt fugtigt, så mit tøj og mine sko ligner noget der blevet dyppet i poolen, når jeg kommer hjem fra løb. Det bliver rart at komme tilbage til New Zealand, hvor vejret er lidt bedre til træning. Efter træning, bad mv. var klokken blevet lidt over 20.00, så vi var enige om at vi havde fortjent pizzaer fra Dominos til aftensmad (de koster kun 5 dollars). Efter pizzaer kørte vi på McDonalds og købte dessert(er) J. McDonalds blev dog primært valgt, da de har internet. Vi endte med at sidde der fra kl. 22.00 til lidt over midnat, da vi var ved at bestille ny bil i New Zealand. Vi skel rejse med en canadisk pige og der er ikke plads til 3 personer, 3 cykler og 3 kufferter i den bil vi har lejet. Hun har dog sin egen bil, men det vil være hyggeligt, hvis vi kan køre sammen, da vi kommer til at køre ret meget. Nu må vi så se om det lykkedes. Vi har set 2 forespørgsler på noget større, men det er lidt sent at lave tingene om, da vi snart skal til New Zealand og det er højsæson.

Mandag d. 7. december 2015

I dag kørte vi afsted fra campingpladsen kl. 7.00 og kørte op til Port Douglas og Daintree Rainforrest. En køretur på lige over 1 time. Først stop var regnskoven, hvor vi gik en lille tur på ca. 1,5 timer. Det var meget sjovt og hyggeligt. Det var vores første hike (dog en lidt kort en af slagsen). Det kommer der mere af i New Zealand. Efter vi havde gået turen kørte vi til Port Douglas, hvor vi lige så byen og ellers sad lidt ved en bager inden vi kørte tilbage til Cairns. Her var vi tilbage ca. kl. 13.00, da Simon skulle have fundet en papkasse til sin cykel og købt rørholdere til at beskytte stellet. Vi skulle aflevere bilen kl. 16.00, så de små praktiske ting ville vi gerne have klaret inden. Vi var lige ved blive nervøse, da der først var held med at få en gammel papkasse i tredje forsøg. Det lykkedes dog, så Simon kunne få pakket sin cykel ned og slæbt den med til Sydney og senere New Zealand. Efter de små praktiske ting var ordnet kørte vi til campingpladsen, hvor vi havde lejet et værelse den sidste nat (dejlig med et nat med aircondition). Vi klædte om til løbetøj og kørte til det sted, hvor bilen skulle afleveres. Vi var der 15.30, men bilen skulle åbenbart afleveres rengjort, så vi måtte køre derfra igen for at finde et sted at støvsuge og vaske bilen. Det lykkedes dog og tog ikke mange minutter, så kl. 16.00 var vi tilbage igen og fik afleveret bilen. Derefter løb vi tilbage til campingpladsen. Det var min og Simons første løbetur sammen. Vi fik løbet hele 6,5 km, så Simons fod er forhåbentlig klar til længere hikes (vandreture) i New Zealand. Efter løbeturen badede vi i poolen og fik pakket inden vi skulle mødes med Rune og Sara ved juletræet på strandpromenaden i Cairns kl. 19.00. Det var en gåtur på lige over 3 km, hvilket var nok til at blive temmelig svedig. Vi fandt en restaurant med Rune og Sara og havde en hyggelig aften sammen. Det var sjovt at se Rune igen efter at have tilbragt en del tid sammen i New Zealand i løbet af semestret. Da vi var ved at være færdige med at spise spurgte Rune, hvorhenne vi boede. Det viste sig så, at vi boede det samme sted, så vi fik et lift hjem. Det var lidt svært ikke at grine ad, at Simon og jeg havde piske ind til byen til bens for at møde dem kl. 19.00, når vi bare kunne have fået et lift af dem. Da vi kom blev det sidste pakket og vi hoppede seng.

Tirsdag d. 8. december 2015

Vi havde bestilt en shuttlebus til at hente os på campingpladsen kl. 8.00, hvorefter vi blev kørt ud i lufthavnen. Det gik let med at få Simons cykel med og checket-in. Så kl. 10.00 fløj vi afsted mod Sydney. Det gav oplagt lidt tid til at få skrevet dagbog for de seneste par dage. Da vi ankom til Sydney fandt vi et tog, der kørte mod det hostel vi havde bestilt. Vi havde dog et skifte undervejs og skulle samtidig gå 500 meter til sidst inden vi var ved vores hostel. Folk kigger altså lidt, når man kommer slæbende med en stor papkasse med en cykel. Det gik dog forholdsvis smertefrit, så efter vi var ankommet hoppede vi i træningstøjet. Simon fandt en svømmehal (indendørs til hans store ærgrelse) og jeg løb en tur. Jeg løb langs Sydney Botanic Garden ud til operaen og derefter ud til Sydney Harbour Bridge og en anelse videre. Det var en ret fed tur. Da vi havde trænet fandt vi lidt aftensmad og hoppede derefter i seng.

Onsdag d. 9. december 2015

Vi vågnede kl. 7.00, hvorefter vi fik lidt morgenmad og begav os ud i byen. I dag fik mere eller mindre skriftet hele byen af til bens. Vi fik set hele centrum, hvor der var et væld af butikker. Vi fik gået en tur på Sydney Harbour Bridge, hvorfra der er en virkelig flot udsigt til operaen og ud over skyline. Endvidere fik vi set operaen på nært hold og gået en tur rundt om den. Efter vi havde brugt hele formiddagen og eftermiddagen på at skridte byen af løb vi til en pool (udendørs), der lå helt ud til vandet i Sydney Botanic Garden. Jeg gik svømmet 2 km. Efter svømningen løb vi tilbage igen. Om aftenen – efter vi havde spist aftensmad – bruge vi en del tid på at researche om oversættelse af kørekort. Vi har booket ny bil i New Zealand, da vi skal rejse sammen med en Canadisk pige (Melanie) som Simon kender fra han var på udveksling i Vancouver. I vores nye bil skulle der gerne være plads til os alle 3, samt 3 cykler og 3 kufferter. Det krævede en lidt større bil. Vi har lejet en flot Jucy (den er skrigende grøn). Jucy kræver dog, at man har oversat sit kørekort til engelsk. Eller rettere sagt, så er det lov i New Zealand. Jeg har dog kørt i flere måneder med mit danske kørekort og sammen med mine forældre lejede vi sågar også bil uden at få vores kørekort oversat, så umiddelbart er jeg dog ikke så bekymret selvom de gør en del ud af et skrive det, da vi bestilte bilen. I praksis, så er jeg også blevet fortalt, at hvis man bliver stoppet af politiet, så kan man bare vise sit pas (der er på engelsk) og så kan de sammenholde det med kørekortet, hvilket de er tilfredse med. Under alle omstændigheder, så prøvede vi at finde nogle oversættere i Sydney som vi kunne ringe til torsdag morgen.

Torsdag d. 10. december 2015

Da vi vågnede og havde spist morgenmad prøvede vi at ringe til de tolke vi havde fundet, men enten havde de ikke en dansk tolk eller var ikke sikre på, at de opfyldte kravene i lovgivningen i New Zealand. Vi fik altså ikke oversat kørekort i dag og får det heller ikke inden New Zealand. Forhåbentlig giver det dog ikke bøvl, når bilen skal samles op. Derefter tog vi til Bondi Beach. Vi spurgte i receptionen, hvordan man kunne gå dertil (der var 7 km). De mente vi var skøre, at vi kunne finde på at gå så langt i sådan en varme. De forklarede os dog vejen (vi havde hverken kort eller 3G). Små 2 timer senere var vi fremme og havde vist fået drejet de rigtige steder. Vi lagde os ned på stranden og betragtede de mange surfere. Der var virkelig store bølger selvom det ikke blæste specielt meget. Efter 20 min kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde solcreme på. Jeg fik det hurtigt smurt på, hvorefter vi lå 20-25 min mere inden vi selv hoppede i vandet og legede i bølgerne. Derefter gik vi coast tracken, hvorfra vi fik en flot udsigt til stranden. Efter gå turen og lidt frokost var det ved at være sidst på eftermiddagen. Vi fandt en bus hjem, da vi gerne ville hjem, så vi kunne nå at træne inden det blev for sent. Kl. 19.00 hoppede vi i træningstøjet og løb en tur sammen. Jeg gik løbet 5 km tempoløb undervejs. Derefter fik vi lidt sen aftensmad og hoppede i seng. Desværre var vi begge blevet ret solbrændte (der var åbenbart også 35 grader). Vi kunne dog ikke helt forstå det, da vi kun havde været på stranden i 40-45 min. Vi gik derfor begge to i seng med ømme og røde maver. Øv! Nu havde vi lige klaret os hele vejen fra Brisbane til Cairns uden at blive solbrændt.

Fredag d. 11. december 2015

Vi brugte formiddag på lidt praktiske ting. Jeg fik bl.a. skrevet med Marc Scott (hvis sommerhus vi skal låne i New Zealand) samt organiset cykelafhentning med Kris. Lidt senere end planlagt kom vi derfor afsted på en fælles træningstur, hvor vi fik løbet 13 km midt på dagen i 35 graders varme samt løbet over Sydney Harbour Bridge. Efter træningen hygges vi os blot i Sydney og sad lidt på cafe. Vi nød blot den sidste aften og det gode vejr inden afgang til New Zealand i morgen. Vi kunne sagtens have set mere i Sydney, men vi ville ikke rigtigt ofre de penge flere af tingene kostede. Vi ville f.eks. gerne have klatret op på toppen af Sydney Harbour Bridge. Det kostede bare 250 dollar, hvilket vi ikke helt synes det var værd. Samlet er vi nok kommet ret billigt igennem Sydney i forhold til mange andre og havde man måske burde. Vi valgte dog at gemme lidt på pengene til New Zealand. Derudover har vi også allerede haft nogle rimelig store (udgiftstunge) ture til Fraser Island, Whitsunday Island og Great Barrier Reef.

Lørdag d. 12. december 2015

Vi havde bestilt en shuttlebus, der hentede os og kørte os til lufthavnen. Vi blev hentet kl. 6.45 om morgen. Lidt lettere med shuttlebus, så Simons cykel ikke skulle slæbes helt så meget (det var faktisk også billigere end tog). Vi ankom planmæssigt til lufthavnen, hvorefter vi gik ombord og landede kl. 15.00 i Auckland. Her blev vi hentet af Melanie. Alle vores ting kunne dog ikke være i hendes bil, så Simon blev stående og ventede på at Melanie og jeg hentede vores Jucy bil. Desværre accepterede de ikke dansk kørekort, selvom jeg gjorde mit ypperste for at overbevise dem om, at det var underordnet, at det ikke var på engelsk. Derfor var det altså kun Melanie, der måtte køre bilen. Hun kørte derfor Jucy mens jeg kørte hendes bil. Vi fik hentet Simon og kørte lidt nord for Auckland, hvor Melanie har boet de seneste 3 måneder. Hun havde organiset overnatning for os ved en bekendt, så der lukkede vi os ind om aftenen med en nøgle han havde gemt, da han selv var til fødselsdagsfest. To af hans roomies var dog hjemme og så næsten lidt overraskede ud. De var dog flinke og vi fik en hyggelig snak. Melanie havde først fået det arrangeret om morgenen, så Simon og jeg havde allerede bestilt et værelse i Auckland via AirBNB. Vi valgte dog at tage imod Melanies vens tilbud alligevel, da vi synes det var lettere at bo tæt på hinanden, når nu det kun er Melanie, der kan køre Jucy. Inden vi tog hen til Melanies vens hus spiste vi aftensmad sammen på en cafe som Melanie anbefalede. Efter aftensmaden tog vi så hen til Melanies ven, hvorfra Simon og jeg løb en tur kl. 21.00 på 10 km. Derefter hoppede vi i seng.

Søndag d. 13. december 2015

Simon og jeg stod op og lånte Melanies bil, hvorefter vi kørte til Auckland, hvor vi havde fundet en translatør, der havde søndagsåbent og kunne oversætte til dansk. Da vi kom frem var vi dog lidt overraskede, da det bare var et privat hus med en ældre asiatisk kvinde, der snakkede dårligt engelsk. Hun sagde det kunne ordnes på 1 time. Vi ventede derfor en time og hentede derefter vores kørekort igen oversat til engelsk. Jeg spurgte hende hvem hun brugte til at oversætte. Hun brugte skam ikke nogen. Det klarede hun bare selv. Så Simon og jeg betalte 58 dollars hver for at få vores kørekort oversat fra dansk til engelsk af en kvinde, der hverken kunne dansk eller engelsk. Lidt interessant. Oversættelsen var dog tæt på rigtig. Det var kun ø hun ikke havde styr på at oversætte. Vigtigst af alt var det nok til at tilfredsstille Jucy, hvilket jo var formålet med oversættelse. Efter vi havde fået oversat kørekort kørte vi tilbage til Melanie lidt nord for Auckland og gav hende hendes bil. Simon og jeg kørte i Jucy til Hamilton mens Melanie fik sagt farvel og senere kørte til Coromandel, hvor vi skulle mødes senere, da vi låner Marcs (ham fra løbeklubben jeg ofte har kørt med til løb) sommerhus til på torsdag. I Hamilton samlede Simon og jeg min cykel op ved Kris fra løbeklubben, der havde opbevaret den for mig mens jeg rejste. Dernæst kørte vi til Coromandel. Klokken var efterhånden blevet en del, så jeg fik hurtigt løbet 7,5 km, hvorefter Simon og jeg nåede at cykle 1,5 timer lige inden det blev mørkt (næsten da). Det bliver mørkt ca. kl. 21.00. Det var en fed tur med nogle gode stigninger. Efter cykleturen gik vi rimelig hurtigt i seng. En lidt pudsig dag med en masse praktiske gøremål.

Mandag d. 14. december 2015

Simon og jeg stod op kl. 6.30 og cyklede en tur på 1,5 timer. Det var hunde koldt, så fremover vil det være fint lige at cykle lidt senere. Efter løbeturen havde Melanie lavet morgenmad til os, så vi spiste sunde pandekager til morgenmad. Simon og jeg lignede to glade børn, der ikke havde fået ordentlig mad i lang tid. Efter morgenmad hentede Simon og jeg benzin til Melanie, da hun påstod at den ikke kunne køre så meget som 1 meter mere. Efter min mening lidt unødvendigt. Nærmeste tank var 13 km zig-zag kørsel væk fra sommerhuset, hvilket hun nok godt kunne have klaret. Simon og jeg kunne dog ikke overbevise hende om, at hun ikke skulle være bekymret, så vi skyndte os at køre frem og tilbage for at hente benzin til hende inden Simon og jeg kørte til Auckland. Melanie ville ikke med. Simon og jeg kom afsted kl. 10.30 og var først fået parket i Auckland kl. 13.30 pga. meget trafik. Derefter skyndte vi os i New World og købte lidt frokost inden vi i fuld galop piskede ned til færgen til Waiheke Island som vi nåede kl. 14.00. På færgen spiste vi så frokosten. Lidt presset, men vi nåede det. På Waiheke Island gik vi en flot vandretur på 2 timer inden vi fik lidt at drikke i en lille by på øen. Waiheke Island er ret kendt for vin, men vi sprang vinsmagning over. Vi tog færgen retur til Auckland kl. 17.15, så vi havde ikke vild lang tid på øen (vi kunne godt have brugt lidt mere), men det var ok til lige at få set noget af den. Tilbage i Auckland efter sejlturen på lidt over 30 min gik vi en tur op ad Queen Street, der er hovedgaden i Auckland. Derefter kørte vi ud til Mt. Eden, der er en vulkan tæt på centrum, hvorfra man får en flot udsigt udover byen. Derefter begyndte vi at køre hjemad, da vi skulle køre ca. 2 timer og også gerne ville nå at løbe en tur på vejen hjem. På hovedvejen var der sket et uheld, så vi blev sendt på en omvej på 45 min. Det betød at vi ikke kunne nå at løbe der hvor vi havde planlagt inden det blev mørkt. Så vi stoppede på en tilfældig landevej, hvor vi løb ligeud ad landevejen i 6 km og dernæst 6 km retur. Vi nåede det lige akkurat inden det blev mørkt. Derefter kørte vi videre hjemad. Klokken var dog ret mange og da vi kom forbi McDonalds i Paeroa mente vi begge at vi havde fortjent en muffin, så der gjorde vi stop kl. 22.30 og var først hjemme kl. 23.30. Melanie havde lavet lækker aftensmad som vi varmede og derefter hoppede vi så i seng.

Tirsdag d. 15. december 2015

Melanie havde igen lavet morgenmad til os. Denne gang crepes. Ikke dårligt at vågne til. I går havde hun åbenbart mødt en kiwi (New Zealænder) MTB fyr på en cafe. De var faldet i snak og ham fyren ville meget gerne vise os en lille hike, der endte ved en ”hemmelig” strand. Så Melanie havde arrangeret at vi skulle møde ham i Whangamata (der nærmeste by fra sommerhuset) i dag kl. 9.00. Vi kørte til en by kaldet Onerua, hvorfra vi gik en hyggelig lille gå tur til stranden, der var ganske flot. Vi snakkede lidt på stranden inden vi gik retur. Det var meget sjovt at høre om hans MTB, da han åbenbart har kørt world cup serien mod de bedste i verden. Dernæst kørte Simon og jeg til Hamilton, hvor vi om aftenen skulle Eastside River Run. Inden brugt vi dog lige lidt timer på universitetet, hvor jeg studere sidste semester. Simon svømmede en tur i poolen mens jeg fik hentet eksamensopgaver for mig, Rune og Emil. Jeg kendte faktisk stadig ikke min karakter for et af fagene, men det var heldigvis gået fint. Derefter kom jeg på nettet og fik ordnet noget med min rejseforsikring samt sørget for at Bryant Hall (der hvor jeg boede på universitet) refunderer resterne af mit depositum på 400 NZD. De ville pludselig ikke refundere de resterene 155 dollars (det havde jeg tilbage efter de havde trukket elregningerne fra). De mente resterne af mit depositum skulle bidrage til at min hytte havde forårsaget, at der blev kaldt en brandbil ud tilbage i august. Det ville jeg selvfølgelig ikke betale til, da det var Sagars madlavning, der nær havde brændt hytten ned. Derudover havde vi allerede sikret os dengang, at det var kun var Sagar der kom til at betalte, hvilket de havde bekræftet (mundtligt). Bryant Hall endte dog med at trække sig, så nu skulle mit depositum gerne snart blive ført tilbage. Dernæst kørte vi ind til Waikato River, hvor det sædvanlige tirsdagsløb starter. Det var vildt hyggeligt at møde alle fra løbeklubben igen. De var også meget åbne over for Simon og spurgte meget ind til alt hans triathlon som de synes det var spændende at høre om. Selve løbet var ikke prangende for mig. Vi skulle løbe rundt omvendt af hvad vi plejer. Jeg løb kun 18.02 min selvom jeg har PR på 17.29 på ruten og jeg burde være i bedre form nu. Man kan kun vinde løbet 1 gang, så jeg havde fortalt Simon at han havde gode chancer for at vinde. Der var kun en af de hurtige fra Hamilton Hawks til start, men han havde vundet tidligere, så jeg sagde til Simon at han bare kunne lade ham løb og blive nr. 2, og så ville Simon stadig ”vinde”. I en ren duel kunne Simon godt have slået ham fra Hamilton Hawks der vandt, men da Simon kun lige er begyndt at løbe inden for de senest 7 dage igen efter han havde brækket foden, så ville han ikke løbe all-out. Så Simon løb med overskud hele vejen og blev nr. 2 uden at anstrenge sig synderligt i tiden 17.28 min. Han var dog lidt irriteret over, at foden forhindrede ham i at jagte årets bedste tid på ruten (og måske ruterekord – kender den ikke). Efter løbet snakkede vi med de andre i lidt over 1 time på pubben inden folk begyndte at tage hjemad. Vi ville have det hele med, så vi gik som de sidste. Derefter kørte Simon og jeg på BurgerFuel i Hamilton (der har jeg været en del gange før) og der tilbage til universitetet, da Simon skulle have underskrevet specialkontrakt, hvor der var deadline i dag. Det er nogle gange lidt upraktisk at rejse rundt uden internet J Jeg nåede lige at forstyrre min mor mens hun var på arbejde, så vi snakket lidt på FaceTime. Dernæst lavede Simon og jeg et par bookinger, så vi har planlagt 4 nætter mere. 2 nætter i Rotorua og 2 nætter i Tongariro National Park. Først kl. 22.45 fik vi kørt fra universitet, så vi var først tilbage i sommerhuset lidt over midnat.

Onsdag d. 16. december 2015

I dag havde vi planlagt at tage til Taurange samt Mt. Manganui. Vi kørte lidt over kl. 9.00. Simon jeg var ikke gode til at komme tidligt op efter vi kom sent i seng i går. Vi kørte først til Mt. Manganui, hvor vi alle tre gik en tur op på toppen, hvor vi spiste frokost. Det var en ganske flot tur og fra toppen fik vi en virkelig flot udsigt, så det var bestemt en køretur værd. Da vi kom ned kørte vi ind til Taurange, men vi kørte blot en tur gennem byen og gik ikke ud, da byen så lidt kedelig ud og vi ikke gad kigge butikker. Derudover ville vi også hellere tilbage og træner. Simon og jeg havde planlagt at løbe på Hauraki Trail på en del af stykket mellem Waihi og Paeroa. I løbet af semestret løb jeg halvmarathon på Hauraki Trail hele vejen fra Waihi til Paeroa, så det var sjovt at komme tilbage. Vi fik en god tur på 12 km. Derefter kørte vi retur og spiste aftensmad kl. 18.00 med Melanie. Hun kørte direkte hjem efter Mt. Manganui og Tauranga, da hun ikke kan løbe pga. hendes ribben. Efter aftensmaden cyklede Simon og jeg 2 timer lige inden det blev mørkt. Efter cykleturen fik vi klaret noget vask og jeg fik skrevet lidt dagbog. I morgen kører vi videre fra Marcs sommerhus til Rotorua.

Torsdag d. 17. december 2015

Da vi vågnede startede vi med at få Marcs sommerhus gjort pænt rent, så vi kunne være bekendt af aflevere nøglen retur. Det tager altid længere tid end man regner med, så vi kom først afsted lidt før kl. 11.00. Vi kørte direkte fra Marcs sommerhus til Waitomo Caves. Vi havde egentlig lyst til at booke en rafting tur, men det tog 3-5 timer og vi ville også gerne nå til Hamilton kl. 17.30, så jeg kunne få sagt farvel til løbeklubben og løbet en sidste tur med. Derudover havde vi 3 timers kørsel fra sommehuset til Waitomo Caves, så vi havde højest et par timer ved Waitomo Caves inden vi skulle videre. Derefter endte vi med at købe en mindre tur, hvor man kunne gå rundt i grotterne og til sidst fik en lille sejltur. Det var virkelig flot og sjovt at se hvordan de var lyst op af glowworms. Hvis jeg en dag kommer tilbage, så vil jeg helt klart gå med rafting eller rapelling selvom det er lidt dyrere, da det er sjovere at opleve grotterne mens man er aktiv (efter vores mening). De kan dog klart anbefales at se uanset hvordan man ser dem. Derefter kørte vi videre til løbeklubben, hvor der var pænt stort fremmøde af dem jeg plejer at løbe med. Vi fik løbet en god tur på 14 km på sommerruten og bagefter sad vi inde i cafeteriet og snakkede 1 times tid inden jeg fik sagt farvel til dem alle sammen. Jeg fik også lokket de andre (dem jeg har løbet mest med) med ud foran klubhuset og taget et gruppebillede. Den eneste der ikke var med var Marc som jeg klart har haft mest at gøre med i løbet af semestret. Han havde dog skrevet til mig allerede inden løbetræningen startede, at han ikke ville nå det, så vi kunne bare komme forbi ham efter træningen. Vi skulle jo også have afleveret nøglen. Så efter træningen kørte vi ud til Marc og fik afleveret nøgle og sagt farvel. Det var næsten lidt hårdt. Han har helt klart været stærkt medvirkende til at jeg har haft så sjovt og oplevelsesrigt semester i New Zealand. Det hele trak lidt i langdrag, så Simon og jeg endte først med at være fremme i Rotorua kl. 22.30, hvor vi skulle overnatte på et hostel.

Fredag d. 18. december 2015

I dag havde vi planlagt at køre mountainbike. Rotorua er kendt over hele verden som et mekka for mountainbiking. Derfor var det selvfølgelig oplagt, at vi skulle køre på nogle af de mange tracks. Inden vi cyklede kørte vi dog alle tre ud til en hot pool, hvor vi badede i dejligt varme vand. Vi gjorde det om morgenen, så luften stadig var kølig. Vejret er pænt om eftermiddagen med 20-24 grader og sol, men om aftenen og morgenen er det ikke mere end 8-12 grader. Vi tog til den pool Marc viste mig tilbage i september og som jeg også viste mine forældre i november, så det var tredje gang jeg besøgte denne hot pool. Vi havde den sågar helt for os selv. Derefter så vi det “kogende mudder” lige ved siden af Wai-O-Tapu. Selve Wai-O-Tapu sprang vi dog over. Jeg havde set det og Simon var mere ivrig efter at komme ud at køre MTB. Det var kun Simon og jeg der kørte MTB. Vi havde booket cykler fra kl. 12.30 - 16.30. Vi fik kørte en masse fede tracks og taget en masse video med vores GoPro. Jeg synes dog at nogle af nedkørslerne er lidt ubehagelige selvom vi ikke kørte noget der var sværere end niveau 3 ud af 6. Jeg formåede desværre også at styrte på en nedkørsel, fordi min fod gled af pedalen, da jeg kørte over et bump. Vi lejede ikke cykelsko. Da min fod skred mistede jeg straks balancen og faldt forover. Heldigvis slap jeg med overfladeskrammer på begge albuer, den ene skulder og lidt i ansigtet. Derudover blev mine arme lidt ømme af styrtet, men det er nok snart væk. Efter vi havde kørte MTB kørte Simon og jeg ud til Redwoods Forrest, hvor vi løb 11 km. Derefter kørte vi over til hotel Holiday Inn, da vi lidt spontant besluttede os for tilmelde os Rotorua Halv Ironman i morgen tidlig. Andrew fra løbeklubben havde fortalt os om eventet i tirsdags og vi havde læst man kunne eftertilmelde sig fredag mellem 18-20. Det besluttede vi os så for at gøre. Derefter skyndte vi os hjem og fik lavet mad, læst information om løbet og Simon fik travlt med at gøre cykel klar. Derefter lidt sent i seng omkring kl. 23.30.

Lørdag d. 19. december 2015

Vores vækkeure ringede kl. 4.30, da løbet startede ved Blue Lake (15 min kørsel fra vores hostel) kl. 6.30. Jeg tror de andre i vores dorm synes det var lidt tidligt vi stod op og slæbte vores kufferter ud af værelset. Vi havde delt det således, at Simon skulle svømme de 2 km, cykle de 90 km og jeg skulle løbe de 21,1 km. Ruten var ret hård. Cykelruten var meget kuperet og løberuten var ren trailløb, så det var ikke hurtigere km tider jeg formåede at løbe. Kl. 6.30 hoppede Simon i vandet. Han virkede ikke vildt begejstret, da det mildt sagt var hundekoldt. Jeg stod på land og hundefrøs selvom jeg bar svedundertrøje, løbejakke og normal jakke. Lidt af en kontrast til Australien, hvor man kl. 6.30 svedte bare i t-shirt selvom man ikke bevægede sig. Simon hoppede i vandet og lå med fremme i fronten. Han svømmede de 2 km på ca. 28 min. Derefter hoppede han afsted på cyklen og kom rundt på 2:33 timer. Simon fortalte, at han konstant overhalede frem til 50km, hvor han havde indhentet fronten af de individuelle mænd. Vi startede 5 min. efter dem. Fra 50km til 80km lå Simon i en gruppe. Det var non-draft, dvs. man skal holde 10 meters afstand. Men selv 10m giver noget drafting. Simon førte forholdsvist meget og lukkede flere huller, når nogle gik afsted. Med ca. 10km igen troede Simon, at der blot var en bakke tilbage, så han angreb der, da han ville komme først ind i anden transition. Dog havde han glemt en sidste bakke og var ved at brænde sammen, men holdt hjem som første mand i gruppen, og gav stafetten videre til mig, der nu stod foran 21km kuperet trailløb. Derefter jeg begav mig ud på løbet, hvor jeg brugte ca. 1:30 timer. Jeg overhalede en del undervejs (og blev ikke selv overhalet på noget tidspunkt), men det var svært at vurdere, hvilken kategori de forskellige løbere var i. Om de f.eks. lavede halv-ironmann eller kvart-ironman eller om de løb individuelt eller på hold. Det var svært på løbet af komme ind i en rytme pga. de mange bakker. Ruten var dog flot og der var flere steder med god udsigt. Den havde jeg dog kun tid til at nyde kortvarigt. Vi havde aftalt bare at bruge løbet som træning, da vi allerede havde trænet meget i løbet af ugen (f.eks. næsten 4 timer i går). Vi stillede altså forholdvis trætte til start. Vi endte med en sluttid på 4 timer og 35 minutter, hvilket vi synes var ok pænt ruten taget i betragtning, trætte ben samt at vi ikke kørte/løb helt all-out (men tæt på). Vi endte med at vinde samlet med 16 minutter foran nummer 2. Præmien var et trofæ. Efter løbet blev vi længe i målområdet og ventede på præmieoverrækkelsen, der først startede kl. 14.00. Det var lidt længe at vente, da vi var færdige lidt over kl. 11.00. Da vi langt om længe kom afsted kørte vi først til Taupo, hvor vi fik handlet ind til vores hike i morgen, hvor vi skal gå Tongariro Nothern Circut. Det er en af de otte Great Walks i New Zealand. Den er i alt på 43 km. Det bliver spændende at skulle gå så langt med stive ben :-) Derefter kørte vi videre til Whakapapapa i Tongariro National Park. Vi har booket os ind på et billigt hotel, der ligger klods op og ned af der hvor vores hike starter. Det bliver rart i morgen tidlig.