Fortsættelse på vores rejse...

Lørdag d. 5. december 2015

Simon og Jye stod allerede op kl. 4.00 for at se et eller andet triatlon seminar der foregik i Sydafrika. Jeg var ikke så interesseret, at jeg synes det var nogen god ide at stå så tidligt op. Kl. 8.00 hoppede vi i en udendørs 50 m pool ved the strand, der er strandpromenaden i Townsville. Jeg fik svømmet 1,6 km og de andre lidt længere. Efter svømningen kørte vi retur til, hvor spiste, snakked og fik pakket inden Simon og jeg kørte til Cairns omkring kl. 13.00. Vi ankom til Cairns Tourist Park kl. 18.00, hvorefter vi bestilte en tur til Great Barrier Reef i morgen. Dernæst trækkede vi i træningstøjet. Jeg løb en tur på promenaden i Cairns. Der var virkelig meget liv. Simon cyklede en tur i mørket. Efter træningen fik vi lidt aftensmad og hoppede i seng.

Søndag d. 6. december 2015

Vi stod op kl. 6.00 og gjorde os klar til at køre ud til den båd vi skulle sejle med ud til The Great Barrier Reef. Check-in var kl. 7.00. Kl. 7.30 sejlede vi. Den første time sov både Simon og jeg. Der var ikke vildt meget at se, da der bare var vand i alle retninger. Den næste time på båden var vi dog vågne. Det fortrød jeg dog en del, da jeg hurtigt blev virkelig søsyg, så den sidste time var bar ren overlevelse, da jeg gerne ville frem og komme i vandet. Efter timers sejltur var vi endelig fremme ved den del af Great Barrier Reef vi skulle se. Vi blev sejlet ud til den ydre del, da det skulle være flottest. The Great Barrier Reef skulle være verdens flottest koralrev. Det er muligvis Australiens største og mest kendte turistattraktion. Derudover mener jeg også, at det er på top 10 over verdens vidundere (selvom der nok findes en del af sådan nogle lister). Uanset hvad, så var det dog hverken spild af tid eller penge at tage turen derud. Det var enormt flot og et virkelig imponerende syn. Vi snorklede to forskellige steder. Det første sted fik vi 1,5 timer til at snorkle og det andet sted 1 time. I mellemtiden fik vi frokost på båden. Det er dog lidt lang tid at snorkle, da man blidt lidt træt i fødderne af svømmefødderne og træt i hovedet af snorklen og brillerne. Det var dog bare om at få det meste ud af det, når nu vi var der. Derudover blev vi også pakket fra top til tå i stinger-suits. Man vil helst ikke bliv stanget af dem. Foruden selve revet, der var virkelig flot, så fik vi også set en mindre haj samt et hav af forskellige fisk i alverdens farvemønstre. Nogle fik vist også set en skildpadde. Da vi var færdig med at snorkle anden gang havde vi en sejltur hjem igen på 2 timer, så vi var først hjemme igen kl. ca. 17.00. Efter vi var hjemme havde vi begge en lang træningstur på programmet, så Simon cyklede 60 km (han fik bl.a. kørt en 15 km nedkørsel i mørke og blev undervejs jagtet af en flagermus). Jeg fik løbet 22,5 km ink. 5 km i lidt hurtigere tempo undervejs. I alt nåede jeg derfor 100 km løb på ugen og 5 km svømning. Heldigvis blev langtur løbet lidt sent i dag, så det var kun 27-28 og ingen sol, da der var blevet mørket på den sidste halvdel. Der er dog vildt fugtigt, så mit tøj og mine sko ligner noget der blevet dyppet i poolen, når jeg kommer hjem fra løb. Det bliver rart at komme tilbage til New Zealand, hvor vejret er lidt bedre til træning. Efter træning, bad mv. var klokken blevet lidt over 20.00, så vi var enige om at vi havde fortjent pizzaer fra Dominos til aftensmad (de koster kun 5 dollars). Efter pizzaer kørte vi på McDonalds og købte dessert(er) J. McDonalds blev dog primært valgt, da de har internet. Vi endte med at sidde der fra kl. 22.00 til lidt over midnat, da vi var ved at bestille ny bil i New Zealand. Vi skel rejse med en canadisk pige og der er ikke plads til 3 personer, 3 cykler og 3 kufferter i den bil vi har lejet. Hun har dog sin egen bil, men det vil være hyggeligt, hvis vi kan køre sammen, da vi kommer til at køre ret meget. Nu må vi så se om det lykkedes. Vi har set 2 forespørgsler på noget større, men det er lidt sent at lave tingene om, da vi snart skal til New Zealand og det er højsæson.

Mandag d. 7. december 2015

I dag kørte vi afsted fra campingpladsen kl. 7.00 og kørte op til Port Douglas og Daintree Rainforrest. En køretur på lige over 1 time. Først stop var regnskoven, hvor vi gik en lille tur på ca. 1,5 timer. Det var meget sjovt og hyggeligt. Det var vores første hike (dog en lidt kort en af slagsen). Det kommer der mere af i New Zealand. Efter vi havde gået turen kørte vi til Port Douglas, hvor vi lige så byen og ellers sad lidt ved en bager inden vi kørte tilbage til Cairns. Her var vi tilbage ca. kl. 13.00, da Simon skulle have fundet en papkasse til sin cykel og købt rørholdere til at beskytte stellet. Vi skulle aflevere bilen kl. 16.00, så de små praktiske ting ville vi gerne have klaret inden. Vi var lige ved blive nervøse, da der først var held med at få en gammel papkasse i tredje forsøg. Det lykkedes dog, så Simon kunne få pakket sin cykel ned og slæbt den med til Sydney og senere New Zealand. Efter de små praktiske ting var ordnet kørte vi til campingpladsen, hvor vi havde lejet et værelse den sidste nat (dejlig med et nat med aircondition). Vi klædte om til løbetøj og kørte til det sted, hvor bilen skulle afleveres. Vi var der 15.30, men bilen skulle åbenbart afleveres rengjort, så vi måtte køre derfra igen for at finde et sted at støvsuge og vaske bilen. Det lykkedes dog og tog ikke mange minutter, så kl. 16.00 var vi tilbage igen og fik afleveret bilen. Derefter løb vi tilbage til campingpladsen. Det var min og Simons første løbetur sammen. Vi fik løbet hele 6,5 km, så Simons fod er forhåbentlig klar til længere hikes (vandreture) i New Zealand. Efter løbeturen badede vi i poolen og fik pakket inden vi skulle mødes med Rune og Sara ved juletræet på strandpromenaden i Cairns kl. 19.00. Det var en gåtur på lige over 3 km, hvilket var nok til at blive temmelig svedig. Vi fandt en restaurant med Rune og Sara og havde en hyggelig aften sammen. Det var sjovt at se Rune igen efter at have tilbragt en del tid sammen i New Zealand i løbet af semestret. Da vi var ved at være færdige med at spise spurgte Rune, hvorhenne vi boede. Det viste sig så, at vi boede det samme sted, så vi fik et lift hjem. Det var lidt svært ikke at grine ad, at Simon og jeg havde piske ind til byen til bens for at møde dem kl. 19.00, når vi bare kunne have fået et lift af dem. Da vi kom blev det sidste pakket og vi hoppede seng.

Tirsdag d. 8. december 2015

Vi havde bestilt en shuttlebus til at hente os på campingpladsen kl. 8.00, hvorefter vi blev kørt ud i lufthavnen. Det gik let med at få Simons cykel med og checket-in. Så kl. 10.00 fløj vi afsted mod Sydney. Det gav oplagt lidt tid til at få skrevet dagbog for de seneste par dage. Da vi ankom til Sydney fandt vi et tog, der kørte mod det hostel vi havde bestilt. Vi havde dog et skifte undervejs og skulle samtidig gå 500 meter til sidst inden vi var ved vores hostel. Folk kigger altså lidt, når man kommer slæbende med en stor papkasse med en cykel. Det gik dog forholdsvis smertefrit, så efter vi var ankommet hoppede vi i træningstøjet. Simon fandt en svømmehal (indendørs til hans store ærgrelse) og jeg løb en tur. Jeg løb langs Sydney Botanic Garden ud til operaen og derefter ud til Sydney Harbour Bridge og en anelse videre. Det var en ret fed tur. Da vi havde trænet fandt vi lidt aftensmad og hoppede derefter i seng.

Onsdag d. 9. december 2015

Vi vågnede kl. 7.00, hvorefter vi fik lidt morgenmad og begav os ud i byen. I dag fik mere eller mindre skriftet hele byen af til bens. Vi fik set hele centrum, hvor der var et væld af butikker. Vi fik gået en tur på Sydney Harbour Bridge, hvorfra der er en virkelig flot udsigt til operaen og ud over skyline. Endvidere fik vi set operaen på nært hold og gået en tur rundt om den. Efter vi havde brugt hele formiddagen og eftermiddagen på at skridte byen af løb vi til en pool (udendørs), der lå helt ud til vandet i Sydney Botanic Garden. Jeg gik svømmet 2 km. Efter svømningen løb vi tilbage igen. Om aftenen – efter vi havde spist aftensmad – bruge vi en del tid på at researche om oversættelse af kørekort. Vi har booket ny bil i New Zealand, da vi skal rejse sammen med en Canadisk pige (Melanie) som Simon kender fra han var på udveksling i Vancouver. I vores nye bil skulle der gerne være plads til os alle 3, samt 3 cykler og 3 kufferter. Det krævede en lidt større bil. Vi har lejet en flot Jucy (den er skrigende grøn). Jucy kræver dog, at man har oversat sit kørekort til engelsk. Eller rettere sagt, så er det lov i New Zealand. Jeg har dog kørt i flere måneder med mit danske kørekort og sammen med mine forældre lejede vi sågar også bil uden at få vores kørekort oversat, så umiddelbart er jeg dog ikke så bekymret selvom de gør en del ud af et skrive det, da vi bestilte bilen. I praksis, så er jeg også blevet fortalt, at hvis man bliver stoppet af politiet, så kan man bare vise sit pas (der er på engelsk) og så kan de sammenholde det med kørekortet, hvilket de er tilfredse med. Under alle omstændigheder, så prøvede vi at finde nogle oversættere i Sydney som vi kunne ringe til torsdag morgen.

Torsdag d. 10. december 2015

Da vi vågnede og havde spist morgenmad prøvede vi at ringe til de tolke vi havde fundet, men enten havde de ikke en dansk tolk eller var ikke sikre på, at de opfyldte kravene i lovgivningen i New Zealand. Vi fik altså ikke oversat kørekort i dag og får det heller ikke inden New Zealand. Forhåbentlig giver det dog ikke bøvl, når bilen skal samles op. Derefter tog vi til Bondi Beach. Vi spurgte i receptionen, hvordan man kunne gå dertil (der var 7 km). De mente vi var skøre, at vi kunne finde på at gå så langt i sådan en varme. De forklarede os dog vejen (vi havde hverken kort eller 3G). Små 2 timer senere var vi fremme og havde vist fået drejet de rigtige steder. Vi lagde os ned på stranden og betragtede de mange surfere. Der var virkelig store bølger selvom det ikke blæste specielt meget. Efter 20 min kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde solcreme på. Jeg fik det hurtigt smurt på, hvorefter vi lå 20-25 min mere inden vi selv hoppede i vandet og legede i bølgerne. Derefter gik vi coast tracken, hvorfra vi fik en flot udsigt til stranden. Efter gå turen og lidt frokost var det ved at være sidst på eftermiddagen. Vi fandt en bus hjem, da vi gerne ville hjem, så vi kunne nå at træne inden det blev for sent. Kl. 19.00 hoppede vi i træningstøjet og løb en tur sammen. Jeg gik løbet 5 km tempoløb undervejs. Derefter fik vi lidt sen aftensmad og hoppede i seng. Desværre var vi begge blevet ret solbrændte (der var åbenbart også 35 grader). Vi kunne dog ikke helt forstå det, da vi kun havde været på stranden i 40-45 min. Vi gik derfor begge to i seng med ømme og røde maver. Øv! Nu havde vi lige klaret os hele vejen fra Brisbane til Cairns uden at blive solbrændt.

Fredag d. 11. december 2015

Vi brugte formiddag på lidt praktiske ting. Jeg fik bl.a. skrevet med Marc Scott (hvis sommerhus vi skal låne i New Zealand) samt organiset cykelafhentning med Kris. Lidt senere end planlagt kom vi derfor afsted på en fælles træningstur, hvor vi fik løbet 13 km midt på dagen i 35 graders varme samt løbet over Sydney Harbour Bridge. Efter træningen hygges vi os blot i Sydney og sad lidt på cafe. Vi nød blot den sidste aften og det gode vejr inden afgang til New Zealand i morgen. Vi kunne sagtens have set mere i Sydney, men vi ville ikke rigtigt ofre de penge flere af tingene kostede. Vi ville f.eks. gerne have klatret op på toppen af Sydney Harbour Bridge. Det kostede bare 250 dollar, hvilket vi ikke helt synes det var værd. Samlet er vi nok kommet ret billigt igennem Sydney i forhold til mange andre og havde man måske burde. Vi valgte dog at gemme lidt på pengene til New Zealand. Derudover har vi også allerede haft nogle rimelig store (udgiftstunge) ture til Fraser Island, Whitsunday Island og Great Barrier Reef.

Lørdag d. 12. december 2015

Vi havde bestilt en shuttlebus, der hentede os og kørte os til lufthavnen. Vi blev hentet kl. 6.45 om morgen. Lidt lettere med shuttlebus, så Simons cykel ikke skulle slæbes helt så meget (det var faktisk også billigere end tog). Vi ankom planmæssigt til lufthavnen, hvorefter vi gik ombord og landede kl. 15.00 i Auckland. Her blev vi hentet af Melanie. Alle vores ting kunne dog ikke være i hendes bil, så Simon blev stående og ventede på at Melanie og jeg hentede vores Jucy bil. Desværre accepterede de ikke dansk kørekort, selvom jeg gjorde mit ypperste for at overbevise dem om, at det var underordnet, at det ikke var på engelsk. Derfor var det altså kun Melanie, der måtte køre bilen. Hun kørte derfor Jucy mens jeg kørte hendes bil. Vi fik hentet Simon og kørte lidt nord for Auckland, hvor Melanie har boet de seneste 3 måneder. Hun havde organiset overnatning for os ved en bekendt, så der lukkede vi os ind om aftenen med en nøgle han havde gemt, da han selv var til fødselsdagsfest. To af hans roomies var dog hjemme og så næsten lidt overraskede ud. De var dog flinke og vi fik en hyggelig snak. Melanie havde først fået det arrangeret om morgenen, så Simon og jeg havde allerede bestilt et værelse i Auckland via AirBNB. Vi valgte dog at tage imod Melanies vens tilbud alligevel, da vi synes det var lettere at bo tæt på hinanden, når nu det kun er Melanie, der kan køre Jucy. Inden vi tog hen til Melanies vens hus spiste vi aftensmad sammen på en cafe som Melanie anbefalede. Efter aftensmaden tog vi så hen til Melanies ven, hvorfra Simon og jeg løb en tur kl. 21.00 på 10 km. Derefter hoppede vi i seng.

Søndag d. 13. december 2015

Simon og jeg stod op og lånte Melanies bil, hvorefter vi kørte til Auckland, hvor vi havde fundet en translatør, der havde søndagsåbent og kunne oversætte til dansk. Da vi kom frem var vi dog lidt overraskede, da det bare var et privat hus med en ældre asiatisk kvinde, der snakkede dårligt engelsk. Hun sagde det kunne ordnes på 1 time. Vi ventede derfor en time og hentede derefter vores kørekort igen oversat til engelsk. Jeg spurgte hende hvem hun brugte til at oversætte. Hun brugte skam ikke nogen. Det klarede hun bare selv. Så Simon og jeg betalte 58 dollars hver for at få vores kørekort oversat fra dansk til engelsk af en kvinde, der hverken kunne dansk eller engelsk. Lidt interessant. Oversættelsen var dog tæt på rigtig. Det var kun ø hun ikke havde styr på at oversætte. Vigtigst af alt var det nok til at tilfredsstille Jucy, hvilket jo var formålet med oversættelse. Efter vi havde fået oversat kørekort kørte vi tilbage til Melanie lidt nord for Auckland og gav hende hendes bil. Simon og jeg kørte i Jucy til Hamilton mens Melanie fik sagt farvel og senere kørte til Coromandel, hvor vi skulle mødes senere, da vi låner Marcs (ham fra løbeklubben jeg ofte har kørt med til løb) sommerhus til på torsdag. I Hamilton samlede Simon og jeg min cykel op ved Kris fra løbeklubben, der havde opbevaret den for mig mens jeg rejste. Dernæst kørte vi til Coromandel. Klokken var efterhånden blevet en del, så jeg fik hurtigt løbet 7,5 km, hvorefter Simon og jeg nåede at cykle 1,5 timer lige inden det blev mørkt (næsten da). Det bliver mørkt ca. kl. 21.00. Det var en fed tur med nogle gode stigninger. Efter cykleturen gik vi rimelig hurtigt i seng. En lidt pudsig dag med en masse praktiske gøremål.

Mandag d. 14. december 2015

Simon og jeg stod op kl. 6.30 og cyklede en tur på 1,5 timer. Det var hunde koldt, så fremover vil det være fint lige at cykle lidt senere. Efter løbeturen havde Melanie lavet morgenmad til os, så vi spiste sunde pandekager til morgenmad. Simon og jeg lignede to glade børn, der ikke havde fået ordentlig mad i lang tid. Efter morgenmad hentede Simon og jeg benzin til Melanie, da hun påstod at den ikke kunne køre så meget som 1 meter mere. Efter min mening lidt unødvendigt. Nærmeste tank var 13 km zig-zag kørsel væk fra sommerhuset, hvilket hun nok godt kunne have klaret. Simon og jeg kunne dog ikke overbevise hende om, at hun ikke skulle være bekymret, så vi skyndte os at køre frem og tilbage for at hente benzin til hende inden Simon og jeg kørte til Auckland. Melanie ville ikke med. Simon og jeg kom afsted kl. 10.30 og var først fået parket i Auckland kl. 13.30 pga. meget trafik. Derefter skyndte vi os i New World og købte lidt frokost inden vi i fuld galop piskede ned til færgen til Waiheke Island som vi nåede kl. 14.00. På færgen spiste vi så frokosten. Lidt presset, men vi nåede det. På Waiheke Island gik vi en flot vandretur på 2 timer inden vi fik lidt at drikke i en lille by på øen. Waiheke Island er ret kendt for vin, men vi sprang vinsmagning over. Vi tog færgen retur til Auckland kl. 17.15, så vi havde ikke vild lang tid på øen (vi kunne godt have brugt lidt mere), men det var ok til lige at få set noget af den. Tilbage i Auckland efter sejlturen på lidt over 30 min gik vi en tur op ad Queen Street, der er hovedgaden i Auckland. Derefter kørte vi ud til Mt. Eden, der er en vulkan tæt på centrum, hvorfra man får en flot udsigt udover byen. Derefter begyndte vi at køre hjemad, da vi skulle køre ca. 2 timer og også gerne ville nå at løbe en tur på vejen hjem. På hovedvejen var der sket et uheld, så vi blev sendt på en omvej på 45 min. Det betød at vi ikke kunne nå at løbe der hvor vi havde planlagt inden det blev mørkt. Så vi stoppede på en tilfældig landevej, hvor vi løb ligeud ad landevejen i 6 km og dernæst 6 km retur. Vi nåede det lige akkurat inden det blev mørkt. Derefter kørte vi videre hjemad. Klokken var dog ret mange og da vi kom forbi McDonalds i Paeroa mente vi begge at vi havde fortjent en muffin, så der gjorde vi stop kl. 22.30 og var først hjemme kl. 23.30. Melanie havde lavet lækker aftensmad som vi varmede og derefter hoppede vi så i seng.

Tirsdag d. 15. december 2015

Melanie havde igen lavet morgenmad til os. Denne gang crepes. Ikke dårligt at vågne til. I går havde hun åbenbart mødt en kiwi (New Zealænder) MTB fyr på en cafe. De var faldet i snak og ham fyren ville meget gerne vise os en lille hike, der endte ved en ”hemmelig” strand. Så Melanie havde arrangeret at vi skulle møde ham i Whangamata (der nærmeste by fra sommerhuset) i dag kl. 9.00. Vi kørte til en by kaldet Onerua, hvorfra vi gik en hyggelig lille gå tur til stranden, der var ganske flot. Vi snakkede lidt på stranden inden vi gik retur. Det var meget sjovt at høre om hans MTB, da han åbenbart har kørt world cup serien mod de bedste i verden. Dernæst kørte Simon og jeg til Hamilton, hvor vi om aftenen skulle Eastside River Run. Inden brugt vi dog lige lidt timer på universitetet, hvor jeg studere sidste semester. Simon svømmede en tur i poolen mens jeg fik hentet eksamensopgaver for mig, Rune og Emil. Jeg kendte faktisk stadig ikke min karakter for et af fagene, men det var heldigvis gået fint. Derefter kom jeg på nettet og fik ordnet noget med min rejseforsikring samt sørget for at Bryant Hall (der hvor jeg boede på universitet) refunderer resterne af mit depositum på 400 NZD. De ville pludselig ikke refundere de resterene 155 dollars (det havde jeg tilbage efter de havde trukket elregningerne fra). De mente resterne af mit depositum skulle bidrage til at min hytte havde forårsaget, at der blev kaldt en brandbil ud tilbage i august. Det ville jeg selvfølgelig ikke betale til, da det var Sagars madlavning, der nær havde brændt hytten ned. Derudover havde vi allerede sikret os dengang, at det var kun var Sagar der kom til at betalte, hvilket de havde bekræftet (mundtligt). Bryant Hall endte dog med at trække sig, så nu skulle mit depositum gerne snart blive ført tilbage. Dernæst kørte vi ind til Waikato River, hvor det sædvanlige tirsdagsløb starter. Det var vildt hyggeligt at møde alle fra løbeklubben igen. De var også meget åbne over for Simon og spurgte meget ind til alt hans triathlon som de synes det var spændende at høre om. Selve løbet var ikke prangende for mig. Vi skulle løbe rundt omvendt af hvad vi plejer. Jeg løb kun 18.02 min selvom jeg har PR på 17.29 på ruten og jeg burde være i bedre form nu. Man kan kun vinde løbet 1 gang, så jeg havde fortalt Simon at han havde gode chancer for at vinde. Der var kun en af de hurtige fra Hamilton Hawks til start, men han havde vundet tidligere, så jeg sagde til Simon at han bare kunne lade ham løb og blive nr. 2, og så ville Simon stadig ”vinde”. I en ren duel kunne Simon godt have slået ham fra Hamilton Hawks der vandt, men da Simon kun lige er begyndt at løbe inden for de senest 7 dage igen efter han havde brækket foden, så ville han ikke løbe all-out. Så Simon løb med overskud hele vejen og blev nr. 2 uden at anstrenge sig synderligt i tiden 17.28 min. Han var dog lidt irriteret over, at foden forhindrede ham i at jagte årets bedste tid på ruten (og måske ruterekord – kender den ikke). Efter løbet snakkede vi med de andre i lidt over 1 time på pubben inden folk begyndte at tage hjemad. Vi ville have det hele med, så vi gik som de sidste. Derefter kørte Simon og jeg på BurgerFuel i Hamilton (der har jeg været en del gange før) og der tilbage til universitetet, da Simon skulle have underskrevet specialkontrakt, hvor der var deadline i dag. Det er nogle gange lidt upraktisk at rejse rundt uden internet J Jeg nåede lige at forstyrre min mor mens hun var på arbejde, så vi snakket lidt på FaceTime. Dernæst lavede Simon og jeg et par bookinger, så vi har planlagt 4 nætter mere. 2 nætter i Rotorua og 2 nætter i Tongariro National Park. Først kl. 22.45 fik vi kørt fra universitet, så vi var først tilbage i sommerhuset lidt over midnat.

Onsdag d. 16. december 2015

I dag havde vi planlagt at tage til Taurange samt Mt. Manganui. Vi kørte lidt over kl. 9.00. Simon jeg var ikke gode til at komme tidligt op efter vi kom sent i seng i går. Vi kørte først til Mt. Manganui, hvor vi alle tre gik en tur op på toppen, hvor vi spiste frokost. Det var en ganske flot tur og fra toppen fik vi en virkelig flot udsigt, så det var bestemt en køretur værd. Da vi kom ned kørte vi ind til Taurange, men vi kørte blot en tur gennem byen og gik ikke ud, da byen så lidt kedelig ud og vi ikke gad kigge butikker. Derudover ville vi også hellere tilbage og træner. Simon og jeg havde planlagt at løbe på Hauraki Trail på en del af stykket mellem Waihi og Paeroa. I løbet af semestret løb jeg halvmarathon på Hauraki Trail hele vejen fra Waihi til Paeroa, så det var sjovt at komme tilbage. Vi fik en god tur på 12 km. Derefter kørte vi retur og spiste aftensmad kl. 18.00 med Melanie. Hun kørte direkte hjem efter Mt. Manganui og Tauranga, da hun ikke kan løbe pga. hendes ribben. Efter aftensmaden cyklede Simon og jeg 2 timer lige inden det blev mørkt. Efter cykleturen fik vi klaret noget vask og jeg fik skrevet lidt dagbog. I morgen kører vi videre fra Marcs sommerhus til Rotorua.

Torsdag d. 17. december 2015

Da vi vågnede startede vi med at få Marcs sommerhus gjort pænt rent, så vi kunne være bekendt af aflevere nøglen retur. Det tager altid længere tid end man regner med, så vi kom først afsted lidt før kl. 11.00. Vi kørte direkte fra Marcs sommerhus til Waitomo Caves. Vi havde egentlig lyst til at booke en rafting tur, men det tog 3-5 timer og vi ville også gerne nå til Hamilton kl. 17.30, så jeg kunne få sagt farvel til løbeklubben og løbet en sidste tur med. Derudover havde vi 3 timers kørsel fra sommehuset til Waitomo Caves, så vi havde højest et par timer ved Waitomo Caves inden vi skulle videre. Derefter endte vi med at købe en mindre tur, hvor man kunne gå rundt i grotterne og til sidst fik en lille sejltur. Det var virkelig flot og sjovt at se hvordan de var lyst op af glowworms. Hvis jeg en dag kommer tilbage, så vil jeg helt klart gå med rafting eller rapelling selvom det er lidt dyrere, da det er sjovere at opleve grotterne mens man er aktiv (efter vores mening). De kan dog klart anbefales at se uanset hvordan man ser dem. Derefter kørte vi videre til løbeklubben, hvor der var pænt stort fremmøde af dem jeg plejer at løbe med. Vi fik løbet en god tur på 14 km på sommerruten og bagefter sad vi inde i cafeteriet og snakkede 1 times tid inden jeg fik sagt farvel til dem alle sammen. Jeg fik også lokket de andre (dem jeg har løbet mest med) med ud foran klubhuset og taget et gruppebillede. Den eneste der ikke var med var Marc som jeg klart har haft mest at gøre med i løbet af semestret. Han havde dog skrevet til mig allerede inden løbetræningen startede, at han ikke ville nå det, så vi kunne bare komme forbi ham efter træningen. Vi skulle jo også have afleveret nøglen. Så efter træningen kørte vi ud til Marc og fik afleveret nøgle og sagt farvel. Det var næsten lidt hårdt. Han har helt klart været stærkt medvirkende til at jeg har haft så sjovt og oplevelsesrigt semester i New Zealand. Det hele trak lidt i langdrag, så Simon og jeg endte først med at være fremme i Rotorua kl. 22.30, hvor vi skulle overnatte på et hostel.

Fredag d. 18. december 2015

I dag havde vi planlagt at køre mountainbike. Rotorua er kendt over hele verden som et mekka for mountainbiking. Derfor var det selvfølgelig oplagt, at vi skulle køre på nogle af de mange tracks. Inden vi cyklede kørte vi dog alle tre ud til en hot pool, hvor vi badede i dejligt varme vand. Vi gjorde det om morgenen, så luften stadig var kølig. Vejret er pænt om eftermiddagen med 20-24 grader og sol, men om aftenen og morgenen er det ikke mere end 8-12 grader. Vi tog til den pool Marc viste mig tilbage i september og som jeg også viste mine forældre i november, så det var tredje gang jeg besøgte denne hot pool. Vi havde den sågar helt for os selv. Derefter så vi det “kogende mudder” lige ved siden af Wai-O-Tapu. Selve Wai-O-Tapu sprang vi dog over. Jeg havde set det og Simon var mere ivrig efter at komme ud at køre MTB. Det var kun Simon og jeg der kørte MTB. Vi havde booket cykler fra kl. 12.30 - 16.30. Vi fik kørte en masse fede tracks og taget en masse video med vores GoPro. Jeg synes dog at nogle af nedkørslerne er lidt ubehagelige selvom vi ikke kørte noget der var sværere end niveau 3 ud af 6. Jeg formåede desværre også at styrte på en nedkørsel, fordi min fod gled af pedalen, da jeg kørte over et bump. Vi lejede ikke cykelsko. Da min fod skred mistede jeg straks balancen og faldt forover. Heldigvis slap jeg med overfladeskrammer på begge albuer, den ene skulder og lidt i ansigtet. Derudover blev mine arme lidt ømme af styrtet, men det er nok snart væk. Efter vi havde kørte MTB kørte Simon og jeg ud til Redwoods Forrest, hvor vi løb 11 km. Derefter kørte vi over til hotel Holiday Inn, da vi lidt spontant besluttede os for tilmelde os Rotorua Halv Ironman i morgen tidlig. Andrew fra løbeklubben havde fortalt os om eventet i tirsdags og vi havde læst man kunne eftertilmelde sig fredag mellem 18-20. Det besluttede vi os så for at gøre. Derefter skyndte vi os hjem og fik lavet mad, læst information om løbet og Simon fik travlt med at gøre cykel klar. Derefter lidt sent i seng omkring kl. 23.30.

Lørdag d. 19. december 2015

Vores vækkeure ringede kl. 4.30, da løbet startede ved Blue Lake (15 min kørsel fra vores hostel) kl. 6.30. Jeg tror de andre i vores dorm synes det var lidt tidligt vi stod op og slæbte vores kufferter ud af værelset. Vi havde delt det således, at Simon skulle svømme de 2 km, cykle de 90 km og jeg skulle løbe de 21,1 km. Ruten var ret hård. Cykelruten var meget kuperet og løberuten var ren trailløb, så det var ikke hurtigere km tider jeg formåede at løbe. Kl. 6.30 hoppede Simon i vandet. Han virkede ikke vildt begejstret, da det mildt sagt var hundekoldt. Jeg stod på land og hundefrøs selvom jeg bar svedundertrøje, løbejakke og normal jakke. Lidt af en kontrast til Australien, hvor man kl. 6.30 svedte bare i t-shirt selvom man ikke bevægede sig. Simon hoppede i vandet og lå med fremme i fronten. Han svømmede de 2 km på ca. 28 min. Derefter hoppede han afsted på cyklen og kom rundt på 2:33 timer. Simon fortalte, at han konstant overhalede frem til 50km, hvor han havde indhentet fronten af de individuelle mænd. Vi startede 5 min. efter dem. Fra 50km til 80km lå Simon i en gruppe. Det var non-draft, dvs. man skal holde 10 meters afstand. Men selv 10m giver noget drafting. Simon førte forholdsvist meget og lukkede flere huller, når nogle gik afsted. Med ca. 10km igen troede Simon, at der blot var en bakke tilbage, så han angreb der, da han ville komme først ind i anden transition. Dog havde han glemt en sidste bakke og var ved at brænde sammen, men holdt hjem som første mand i gruppen, og gav stafetten videre til mig, der nu stod foran 21km kuperet trailløb. Derefter jeg begav mig ud på løbet, hvor jeg brugte ca. 1:30 timer. Jeg overhalede en del undervejs (og blev ikke selv overhalet på noget tidspunkt), men det var svært at vurdere, hvilken kategori de forskellige løbere var i. Om de f.eks. lavede halv-ironmann eller kvart-ironman eller om de løb individuelt eller på hold. Det var svært på løbet af komme ind i en rytme pga. de mange bakker. Ruten var dog flot og der var flere steder med god udsigt. Den havde jeg dog kun tid til at nyde kortvarigt. Vi havde aftalt bare at bruge løbet som træning, da vi allerede havde trænet meget i løbet af ugen (f.eks. næsten 4 timer i går). Vi stillede altså forholdvis trætte til start. Vi endte med en sluttid på 4 timer og 35 minutter, hvilket vi synes var ok pænt ruten taget i betragtning, trætte ben samt at vi ikke kørte/løb helt all-out (men tæt på). Vi endte med at vinde samlet med 16 minutter foran nummer 2. Præmien var et trofæ. Efter løbet blev vi længe i målområdet og ventede på præmieoverrækkelsen, der først startede kl. 14.00. Det var lidt længe at vente, da vi var færdige lidt over kl. 11.00. Da vi langt om længe kom afsted kørte vi først til Taupo, hvor vi fik handlet ind til vores hike i morgen, hvor vi skal gå Tongariro Nothern Circut. Det er en af de otte Great Walks i New Zealand. Den er i alt på 43 km. Det bliver spændende at skulle gå så langt med stive ben :-) Derefter kørte vi videre til Whakapapapa i Tongariro National Park. Vi har booket os ind på et billigt hotel, der ligger klods op og ned af der hvor vores hike starter. Det bliver rart i morgen tidlig.