Søndag
d. 20. december 2015
I dag havde vi
planlagt at gå Tongariro Nothern Circuit. Vi havde sat alarmerne til kl. 6.00,
så vi kunne starte 6.30. Vi kom dog ikke op før 6.45 og kom først afsted 7.40
inden vi havde fået lavet madpakke mv. Inden vi startede vores hike gik vi over
til turistinformationen, der desværre var lukket, så vi fik ikke noget kort af
ruten. Vi mødt to fyre, der også skulle gå Nothern Circuit. De spurgte vi
skulle overnatte. Vi forklarede hvor vi havde hotel, men det var ikke det de
mente. De spurgte efter hvor vi skulle sove på ruten, da det er en 3-4 dages
lang hike. De så lidt forvirrede ud, da vi forklarede, at vi kun skulle bruge 1
dag. Vi kom afsted (uden kort) og lidt over 1 time forsinket. Det første vi
gjorde – fandt vi ud af efter 40 min – var at gå i den forkerte retning. Det
kunne korrigeres, så vi ”kun” endte med at gå 4 km for langt, hvilket svarer
til lidt under 1 time. Vi var altså nu 2 timer forsinket og var nærmest ikke
kommet i gang. Derudover skulle vi også hike nu 47 km i stedet for 43 km pga.
omvejen. Første ”etape” var over til starten på Tongariro Alpine Crossing som
jeg gik med mine forældre. Det gik fint selvom det var ret mudret. Efter ca. 13
km var vi ved starten på Alpine Crossing, hvor vi skulle gå hele vejen til
nogle søer (ca. 12 km af Alpine Crossing ruten) inden vi drejede fra. Ved foden
af Mt. Doom (kendt fra Ringenes Herre) holdte vi en pause. Simon ville gerne
lidt af ad bjerget og jeg gad ikke, da jeg gik lidt op ad det med mine
forældre. Mens Simon gik op ad bjerget mødte jeg Thorbjørn fra Norge som jeg
studerede med i Hamilton. Han gik Tongariro Alpine Crossing med sine forældre.
Det var lidt pudsigt pludselig at støde på ham. Efter 40 min kom Simon tilbage
og vi hastede videre, da vi allerede var efter tidsplanen. Da vi drejede fra
Alpine Crossing kom vi igen ud i ingenmandsland, hvilket er lidt sjovere end at
vandre, hvor der er ret befolket. Landskabet ændrede igen karakter og vi gik
pludselig i et helt rødt vulkanområde, hvor vi nærmeste vandrede fra sten til
sten. 7 km senere tog vi hul på 4 ”etape”, hvor landskabet igen ændrede
karakter. Der var piv åbent og grus overalt. Vi anede ikke hvor stien var, så
det var bare om at følge de orange pæle der er sat op med forholdsvis kort
mellemrum. Lige inden vi gik i gang med sidste ”etape” mødte vi de 2 fyre vi
også mødte i morges. Simon og jeg morede os lidt over, at vi havde gået 34 km
mens de havde gået 13 km. Den sidste del gik svag nedad hele vejen og var ret
hurtigt, hvilket var heldigt, da solen var på vej ned og det begyndte at blive
lidt koldt. Vi endte med at komme hjem 20.30 (ca. 30 min inden det blev mørkt).
Vi havde begge ret flade ben bagefter. Vores halve ironman i går hjalp nok
heller ikke ligefrem på at undgå trætte ben. Hjemme igen havde vi set frem til
at hoppe i saunaen, men den var desværre lukket. Vi ville gerne have revanche
fra i går, hvor vi ikke var så opmærksomme. Vi havde ikke lige opdaget, at der
stod unisex på saunaen. Vi troede kun at den hørte til herreomklædningen, så vi
gik derind ret afklædte. Da der pludselig åbnede en dør fra den anden side end
hvor vi var gået ind fik vi lidt et chok, hvilket pigen der åbnede døren vist
også gjorde J Vi kom
dog ikke i sauna, så vi fik aftensmad, snakkede med nogle på hotellet og
hoppede ellers godt flade i seng kl. 23.00.
Mandag d. 21. december 2015
Vi sov så længe
vi kunne, så vi stadig kunne nå at checke ud til kl. 10.00. Vi fik lidt
morgenmad og kørte ellers mod Wellington. På vejen stoppede vi ved en bager i
en mindre by, hvor vi også fandt lidt wifi. Vi fik booket overnatning til samme
aften i Wellington samt ændret vores færgebillet, så vi skulle med færgen fra
Wellington kl. 19.00 d. 22/12 i stedet for kl. 03.30 d. 23/12. Der var
pludselig blevet en ledig billet og den vi havde i forvejen kunne problemfrit
ændres. Vi fik også booket en overnatning i Picton d. 23/12 til straks vi
ankom. Det tog en del tid, men der skal også ordnes nogle praktiske ting
indimellem, når vi ikke har booket noget på forhånd. Vi ankom i Wellington
omkring kl. 19.00, hvorefter jeg begav mig ud på 30 minutters løbetur med meget
trætte ben. Efter jeg havde løbet gik vi ned på et pizzeria som jeg havde spist
på med mine forældre. Dengang havde jeg ikke lige været så opmærksom på
prisniveauet, der var lidt højere end vi havde håbet, så vi tog på BurgerFuel i
stedet. Derefter retur til vores hostel og i seng.
Tirsdag d. 22. december 2015
Om morgenen fik
vi ordnet endnu flere praktiske ting. Vi ændrede en del på vores plan for de
første dage på sydøen. Vi vil gerne gå Abel Tasman Coast Track. Vi besluttede
os for at starte på tracken allerede d. 23/12 og så overnatte i en hytte på
tracken. Vi fik bestilt en hytte samt to overnatninger på et motel i Nelson fra
d. 24/12 til d. 26/12. Efter de praktisk gøremål kørte vi op til Mt. Victoria,
hvorfra man få en fantastisk udsigt ud over Wellington. Desværre var der (igen)
dårligt vejr i Wellington. Det både regnede og blæste, så udsigten var ikke så
god som den kunne have været. Derefter kørte vi ned til byen igen og jeg viste
Simon nogle få af hovedgaderne. Derefter fik vi klaret en omgang træning. Først
løb vi 30 min sammem (stadig trætte ben) og gik i svømmehallen. Jeg fik ondt
mit store sår på armen ret hurtigt, så jeg blev opgraderet til saunaen J Dernæst skyndte vi os over at handle
inden vi kørte over til færgen. Vi tænkte det ville være billigere at tage lidt
aftensmad med på færgen end at købe det på færgen. På færgen mødte vi John, der
rejser med os i ca. 10 dage. I går fløj han fra USA til Hamilton og i dag tog
han køreturen fra Hamilton til Weillington, så han har haft en del transport de
seneste dage. Det var hyggeligt at møde John igen og vi fik snakket en del på
færgen. En New Zealænder der var på vej på juleferie ved familien i Wanaka
snakkede også med os i 2 timer. Han havde mange gode anbefalinger. Da vi kom
fra havde kun 400 meter til det hostel, hvor vi skulle overnatte. Vi skynde os
at ordne check-in og fløj på hovedet i seng ved midnatstid.
Onsdag d. 23. december 2015
Vi stod op kl.
7.00, fik lidt morgenmad og kørte ellers mod Abel Tasman, hvor vi skulle vandre
Abel Tasman Coast Track. Først kørte vi 150 km fra Picton til Nelson. Her
gjorde vi et stop for at proviantere samt købe nogle små praktiske ting vi
skulle have med på vores hike, da vi skulle overnatte ude på tracken i en
hytte. Man skal selv have alt med. Efter vi havde handlet kørte vi til Abel
Tasman. Vi kørte op og stillede Johns bil i den nordlige ende, hvor tracken
slutter. Derefter kørte vi til den anden ende af tracken, hvor vi startede. Fra
Nelson til Abel Tasman tog det ca. 45 min at kørte, men fra den sydlige del af
tracken til den nordlige del af tracken tog det 90 min at køre, så vi fik 3
timers ekstra kørsel, fordi vi skulle op at stille Johns bil. Det er dog langt
den billigste måde at ordne det på, da vi ellers skulle købe en water-taxi
eller en shuttlebus, hvilket ville være markant dyrere end den benzin vi bruger
på at køre frem og tilbage. Kl. 17.30 kom vi i gang med at hike. Vi skulle
heldigvis kun hike 23 km ud til den hytte, hvor vi skulle overnatte. På vejen
fik mange gode udsigter. Vi gik bare derudad i rask tempo for at nå det inden
det blev mørket. Vi endte dog med at gå den sidste time i mørke, hvilket var en
anelse ubehageligt. Vi fik dog et sjovt syn i mørket, da der var glowworms på
ruten. Det er bitte små orme, der lyser i mørket. Da vi kom frem kl. 22.00 var
alle andre gået i seng. Vi fik dog lidt aftensmad og kravlede også i seng. Jeg
var ikke helt gearet til at overnatte i ude på tracken, så jeg havde bare et
lille tæppe med samt en masse tøj, så det var en anelse koldt i løbet af
natten.
Torsdag d. 24. december 2015
Vi sov til kl.
8.00 og stod op og spiste lidt morgenmad sammen. Først kl. 9.15 kom vi afsted.
I dag skulle vi gå de resterende 36 km og efterfølgende køre til Nelson, hvor
vi skal være i 2 nætter. Allerede efter 13 km skulle vi dog passere et stykke,
hvor man kun kan komme over ved lavvande. Vi var godt klar over, at man først
ville kunne gå over 2 timer før lavvande (og 2 timer efter), men vi troede at
man godt kunne passere tidligere, hvis man var villig til at blive våd. Det
kunne man dog ikke medmindre man ville svømme, hvilket ville være lidt
vanskeligt med alt vores bagage. Så vi mødte vente i små 2 time før vi kunne
komme forbi. Da vi endelig kom over manglede vi altså stadig at hike 23 km,
hvilket vi godt var klar over ville tage lidt tid. Vi endte derfor først med at
være tilbage ved Johns bil kl. 19.00 selvom vi også løb lidt. Abel Tasman Coast
Track var bestemt flot. Jeg vil dog ikke anbefale andre gå alle 59 km, da
udsigten er ret ens hele vejen. Man kunne godt nøjes med at gå 10-20 km af
tracken. Derudover var udsigten heller ikke overdrevet imponerende. Jeg synes
det var mindst lige så flot fra Queen Charlotte Track ved Picton, hvor jeg
kørte MTB med mine forælde. Efter vi ankom til bilen hastede vi mod et
supermarked. Vi vidste at det nærmeste lå lidt over 30 min væk fra hvor tracken
sluttede, men vi var ikke klar over, hvornår det lukkede. Alt er lukket d.
25/12, så det var ret nødvendigt at kunne få købt noget mad. Heldigvis var
supermarkedet åbent til kl. 20.00, så vi nåede lige akkurat at turbohandle
inden vi blev smidt ud. Derefter blev Simon og jeg smidt at ved vores bil og vi
kørte videre mod Nelson, hvor vi først ankom kl. 22.30. Den julemiddag vi
troede vi skulle lave valgte vi derfor at udskyde til d. 25/12. I stedet fik vi
ravioli, ketchup og broccoli. Lidt alternativ menu juleaften. Jeg fik bagefter
også skypet med bedstemor og bedstefar og vi fik ønsket god jul og jeg fik sagt
tillykke til bedstefar, der fyldte 90 år. Efter 10-15 min løb jeg tør for data,
så vi blev lidt pludseligt afbrudt J Dernæst sad Simon og jeg længe oppe (John var fornuftig at
gå i seng), så vi kravlede først i seng kl. 02.00. Men vi havde ikke lige lyst
til at gå stort set direkte i seng, når vi var kommet så sent tilbage.
Fredag d. 25. december 2015
I dag havde
planlagt at have en hyggedag i Nelson, da alt alligevel er lukket og New
Zealænderne fejrer jul. Jeg var desværre blot sløj – ligesom Simon har været
siden d. 23. december – så ingen af os havde særlig meget overskud. Vi havde
ellers planlagt at have en god træningsdag, men det blev kun til lidt over 1
times cykling for mit vedkommende (sammen med John). Jeg havde ingen energi til
at træde pedalerne rundt, så vi kørte ikke de 2-3 timer vi havde planlagt.
Vejene var ellers helt tomme for biler i dag, så det var perfekt til cykling.
Resten af dagen slappede vi blot af, snakkede, surfede og så lavede god
aftensmad. Vi fik lavet brunede kartofler, men ellers var der ikke meget over
vores aftensmad, der mindede om dansk julemad.
Lørdag d. 26. december 2015
Vi checkede ud
fra vores motel kl. 10.00, hvorefter vi kørte ind til Nelson for at se på
tilbud, da det er Boxing Day. Der var proppet med mennesker. Vi købte ikke
noget, men det var ganske hyggeligt at traske rundt i byen i et par timer.
Nelson er faktisk en ganske hyggelig by. Vi fik også købt lidt ind og derefter
kørte vi ellers Nelson Lake National Park. John løb op på toppen af et bjerg,
jeg løb 1 times trailløb langs søen og cyklede 1 time og Simon cyklede 2,5
timer. Jeg var også i nationalparken med mine forældre. Dengang var den faktisk
endnu flottere, da der stadig var sne op toppen af bjergene. Efterfølgende
fortrød jeg lidt at jeg havde trænet så meget (det samme gjorde Simon), da vi
stadig ikke var helt friske. Vi fik det nok nærmest bar gjort værre. Efter
træningen kørte vi hen til et hostel i nationalparken, hvor vi havde booket et
værelse. Vi kravlede lidt tidligt i seng, så vi kunne få en god omgang søvn.
Søndag d. 27. december 2015
Vi sov helt til
kl. 9.00 selvom vi var gået tidligt i seng (kl. 23.00). Jeg cyklede en time
sammen med John mens Simon holdte helt træningsfri for at komme ovenpå. Jeg
havde stadig ikke meget energi, men kom da igennem cykelturen. Efter træningen
kørte vi til Hokitika, hvor vi har en enkelt overnatning på et hostel. Vi
skulle egentlig have haft to og så set Franz Joseph Glacier i morgen. Vi ville
gerne have booket et helikoptertur og hiket på gletscheren, men alle tre selskaber
jeg ringede til meldte om udsolgt. Lidt dumt at vi ikke havde bestilt det tidligere.
Derfor kører vi i stedet Arthurs Pass en dag tidligere end planlagt og tager en
overnatning i Arthurs Pass Village. I Hokitika hyggede vi bare om aftenen. Vi
spiste aftensmad på Subway og gik derefter i biografen.
Mandag d. 28. december 2015
Vi kørte fra
vores hostel i Hokitika kl. 10.00. Vi fik købt noget mad og kørte eller mod
Arthurs Pass. En super flot køretur. I Arthurs Pass National Park besluttede vi
at gå en hike. Da vi begyndte på vores hike kunne jeg dog hurtigt mærke, at jeg
ikke var helt klar til at gå over 1000 højdemeter på 2,5 km. Mit energiniveau
er stadig ikke helt, hvor det plejer at være. Simon er dog blevet bedre igen,
så ham og John gik en lang hike på 7 timer. Jeg gik i stedet tilbage og sov 2
timer i solen og fik ellers skrevet lidt dagbog. Imponerende at jeg (vi) har
formået at sove 9-10-11 timer i døgnet de seneste dage. Håber snart at jeg er
helt frisk igen. Simon lader til at være det nu, men har blev også dårlig nogle
dage før mig. Det er også lidt synd for John, at vi ikke kan holde til at cykle
og løbe alle de mange og lange ture vi havde planlagt. I morgen kører vi til
Christchurch, hvor vi skal låne Carsten Jørgensens hus. Til de ikke løbesagkyndige,
så har Carsten Jørhensen stadig danmarksrekorden på både 10 km og halvmarathon
selvom han stoppede med at løbe for en del år siden. Og faktisk var han ikke
engang landevejsløber, men orienteringsløb. Hvis ikke jeg husker helt forkert,
så er hans PR (og danmarksrekorden) på 10 km 27:52 min og halvmarathon 1:01:55
timer. Egentlig skrev jeg bare til ham for at høre om vi måtte komme forbi og
løbe en tur med ham i Christchurch, da han er fra Blovstrød Løverne ligesom
Simon og jeg. Desværre var han på ferie, men tilbød os så at låne deres hus. Så
vi har tre nætter i Christchurch og kører videre d. 1. januar.
Tirsdag d. 29. december 2015
John ville gerne
gå endnu en lang hike i Arthurs Pass, så han besluttede at køre sent til
Christchurch. Simon og jeg ville hellere afsted mod Christchurch. Da vi var
vågnet hoppede vi derfor i bilen efter lidt morgenmad. Køreturen var virkelig
flot. Man kan kører en meget lang nedkørsel mod Christchurch, hvor man kører i
dalen mellem bjergene. Stykket vi kørte i går var derimod ret kort og meget
stejlt. I dag var køreturen markant flottere (og længere), så vi gav os god tid
og nød det flotte landskab. Lidt hen på eftermiddag ankom vi til Carstens hus.
Det første vi gjorde var at køre til nærmeste Pack’n Save, hvor vi fik handlet
ind til et par dage. Dernæst hoppede vi i cykeltøjet og kørte en god tur på
lidt over 50 km. Vi fik også kørte nogle fine stigninger. Det er et flot
landskab at cykle i. Jeg kunne kende en del af stederne fra jeg var der med
Hamilton Hawks i oktober, så det var meget sjovt at være tilbage i samme
område. Denne gang på cykel. Om aftenen hyggede vi blot i huset ind vi kravlede
i seng.
Onsdag d. 30. december 2015
Da vi var kommet
op om morgenen cyklede vi alle tre en kuperet cykeltur på 44 km. Vi kørte bl.a.
en stigning kaldet ”The Bastard”. Der var nærmest ikke en eneste flad kilometer
på vores tur, men det var både sjovt og flot. Efter cykelturen kørte vi en tur
ind til centrum i Christchurch. Vi gik bl.a. en tur i city center, hvor de har
genopbygget ”The Mall” med containere, så butikkerne nu hører til i containerne
i stedet for husene, der braste sammen ved jordskælvet i 2011. Der udover så vi
deres kirke, der også (ligesom alt andet i city center) blev ødelagt af
jordskælvet. Der har været ret meget diskussion om, hvorvidt den skal rives
ned. Efter vi havde set byen kørte vi retur til Carstens hus. Simon og jeg løb
en fin tur på 12 km mens John slappede af. Om aftenen så vi en dokumentar om
doping i amerikansk atletik i forbindelse med beskyldningerne mod Alberto
Salazar og også Galen Rupp. Derefter kravlede vi i seng, da vi har planlagt en
god cykeltur i morgen.
Torsdag d. 31. december 2015
Årets sidste dag
skulle selvfølgelig være en god træningsdag, så vi havde planlagt en cykeltur
på 120-130 km. Min hidtil længste tur er på 100 km. Den var dog flad, hvorimod
den i dag bestemt ikke er flad. Vi kørte til en ”by” (det kan det næsten ikke
kaldes – den var meget lille) kaldet Teddington, hvor vi parkerede bilen. Vi
fik sat hjulene på cyklerne og begav os ellers afsted. Vi havde planlagt at
køre hele vejen til Akaroa, hvor vi ville have et cafe besøg inden vi begav os hjemad
igen. Vi stadig rimelig tidligt – efter ca. 15 km - med en stigning på 5 km,
der steg med ca. 9 % i snit. Derefter en god nedkørsel inden vi skulle videre
mod Pigeon Bay. Hvad dog ikke havde luret på kortet hjemmefra var, at det var
en grusvej. Vi fandt mobilen frem og fandt en alternativ rute. Men da vi kom
frem til starten på den alternative rute var det også grus. Så havde altså valgmuligheden
mellem to forskellige grusveje eller at køre 25 km tilbage til bilen og finde
på noget helt nyt. Vi besluttede os for at tage den alternative rute. Vi
sneglede os afsted på gruset, der ikke var vildt ubehageligt at køre på, da man
med racercyklens tynde dæk skrider let på stenene. Efter ca. 4 flade km
begyndte grusvejen dog at stige. Derefter klatrede vi 8 km på grus (steg i snit
med ca. 7 %). Det tog sin tid at komme til toppen, men vi kom alle helskindet
derop. Derefter stod dog over for den værste del. Nedkørslen på grus. I
nogenlunde samme fart som vi cyklede op sneglede vi os ned. Jeg har sjældent
haft så ondt i alle mine fingre, fordi bremserne blev holdt inde næsten alt
hvad jeg kunne i 20-30 minutter. Et godt stykke nede af nedkørslen skete
uheldet dog. Min slange eksploderede. 2 sekunder efter var den fuldstændig
flad. Simon havde fået min telefon (fordi han gerne ville kunne se kortet) og
ham og John var et godt stykke foran mig. Men det er kun min og Johns telefon
der virker i NZ, så jeg kunne ikke kontakte nogen, da de kørte sammen foran
(Simon var dog heldig, da min telefon alligevel ikke havde dækning). Jeg gik i
gang med at lappe min cykel. På et tidspunkt kom der dog en bil jeg fik stoppet
dem i bilen og bad dem om at informere Simon og John om at jeg var punkteret.
Lidt tid efter kom de begge op til mig og jeg fik en af Simon slanger, da min
ikke virkede. Derefter kørte vi videre nedad. Få minutter eksplodere John
slange dog, så vi måtte igen stoppe. Denne gang var vi dog sammen. Eller John
var lidt foran mig og Simon, så vi fandt ham i grøften i færd med at tage
dækket af. Johns dæk var revnet ret meget, så han lagde en 1 dollars seddel
mellem slange og dæk for at beskytte slangen. Derefter besluttede vi os for (vi
var også løbet tør for slanger) at køre tilbage mod bilen. Vi holdte et lille
cafe stop, hvor vi sundede os oven på alle punkteringerne. Da vi endelig ramte
asfalt kørte vi ellers blot 20 km af hovedvejen, hvor vi kørte ret hurtigt.
Derefter kørte vi en lille stigning og vi var tilbage ved bilen efter 77 km i
alt. Det endte alligevel med at blive en cykeltur på lidt over 4 timer, så pga.
af mange højdemeter og grus endte turen med at tage ret lang tid selvom den
”kun” var 77 km. Da vi kom tilbage til Carstens hus løb Simon og jeg 30 min
inden vi spiste aftensmad (lidt sent) og derefter så 90 års fødselsdag. Dernæst
hoppede vi i bilen og kørte ind til byen, da vi havde fået at vide, at der var
fyrværkeri og koncert i en af parkerne. Det var meget hyggeligt at være inde i
byen, men det virker ikke som om, at nytår er noget de fejrer specielt meget.
Private kan ikke købe fyrværkeri og der blev heller ikke skudt vildt meget af
inde i byen, så har sjældent set så lidt fyrværkeri en nytårsaften. 00.07 kørte
vi allerede retur mod huset, hvor vi sad lidt oppe og snakkede, surfede og dem
i Allerød fik ønsket mig godt nytår.
Fredag d. 1. januar 2016
Da vi stop op
fik vi spist lidt morgenmad og sagt farvel til John. Spændende hvornår jeg ser
ham næste gang. Det var virkeligt hyggeligt at have ham med og jeg tror også
han nød det selvom Simon og jeg ikke har været lige friske hele tiden. Derefter
fik Simon og jeg booket overnatninger for resten af vores tid i New Zealand, så
vi ikke skal tænke på det længere. Derudover fik vi bestilt en helikoptertur
ved Franz Joseph Glacier. Efter al planlægningen løb Simon og jeg en tur i
bakkerne i Carsten ”baghave” på 30 min. Derefter pakkede vi, spiste frokost og
kørte ellers mod Dunedin. Klokken var dog allerede blevet 17.00, så vi kom lidt
sent afsted. Alle bookingerne tog dog lidt lang tid. Men det er rart at have
styr på. Det tog ca. 4,5 timer at køre til Duneding, så med et lille stop
undervejs var vi først fremme lidt før kl. 22.00. Derefter løb Simon en tur og
jeg fik skrevet lidt dagbog. Jeg besluttede mig for at skåne kroppen lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar