Kun 2 uger tilbage!

Det er nu lidt over 3,5 måneder siden jeg rejste til New Zealand. I fredags havde jeg min sidste undervisning hernede, så de næste (og sidste) 2 uger skal bruges på eksamener og aflevering af de sidste opgaver. Jeg skal aflevere to opgaver d. 2. november, hvorefter jeg er færdig. De sidste par uger har jeg derfor også brugt lidt mere tid på studiet, da jeg bl.a. har haft to præsentation/fremlæggelser samt en stor opgave i cyberlaw på 10 sider, hvor jeg skrev om retten til at blive glemt på internettet. I medfør af en EU dom fra 2014 blev der åbnet mulighed for, at man kan få slettet links fra sit navn i søgemaskiners søgeresultater. Det er dog kun selve linket der bliver fjernet og altså ikke selve indholdet. Det var et spændende emne, så det var faktisk meget sjovt at skrive opgaven. Derudover brugte jeg i løbet af de to seneste uger en smule tid på at forberede de to præsentationer. Desuden fik jeg en test retur i Negotiation & Persuasion, der var gået ganske godt. I denne her uge skal jeg aflevere en eksamensopgave på onsdag og på fredag skal jeg aflevere en gruppeopgaver med min gruppe i Negotiation & Persuasion, hvor vi skal skrive om en olieforhandling vi havde i den sidste lektion i faget i onsdags.

Jeg har dog også fået tid lidt andet end studie. Jeg har selvfølgelig været til de obligatoriske klubtræning tirsdag og torsdag i begge uger. Om tirsdagen løber vi ikke intervaller længere, da der i sommerhalvåret løbes et ”hyggeløb” kaldes Eastside Riverpath Run. Det deltager de fleste af klubbens medlemmer i hver tirsdag. Et startnummer koster 6 dollars og så løber man med chip og får en gratis øl på en pub efter løbet. Det er faktisk meget hyggeligt måde at være til løbetræning på. Derudover har jeg fået lært sommerruten om torsdag, der er noget mere kuperet end vinterturen. Men det er en flot tur langs Waikato River. Om vinteren løber klubben altid rundt om Hamilton Lake.

Onsdag i sidste uge (d. 7/10) investerede jeg i en racercykel, der primært skal bruges, når jeg skal rejse rundt i New Zealand med Simon i næsten 5 uger. Jeg har besluttet mig for at blive hernede indtil midten af januar, hvor Simon og jeg formentlig rejser hjem sammen. Det betyder at jeg kommer til at rejse med Simon fra d. 21. november til midten af januar. Vi har også købt flybillet fra Cairns til Sydney, men mangler stadig en billet fra Sydney til Auckland og en flybillet hjem til DK.

Cyklen kører i øvrigt rigtig godt. Jeg købte den til halv pris ved Bike Barn, hvor jeg kender indehaveren fra løbeklubben. Jeg endte med at købe Merida Sculptura 5000 med Shimano Ultegra gear og carbon stel. Merida er ikke specielt kendt derhjemme, men er ret stort og populært i NZ og Australien. Jeg cyklede bl.a. en tur på 85 km i lørdags, hvor jeg kørte rundt i bakkerne nord for Cambridge (området lige ved side af, hvor Ringenes Herre er optaget), hvilket eftersigende skulle være et af de meste populære cykelområde i NZ, da man kan køre et hav af kilometer i flot og kuperet landskab stort set uden af møde biler.

Efter jeg havde købt cyklen onsdag formiddag tog jeg med John og Rhys fra løbeklubben til Wairere Falls, hvor vi løb en tur op til toppen. Super hyggelig eftermiddag/aften, hvor vi fik løbet en masse højdemeter og en del på trapper. På toppen var der en super flot udsigt og så var det ret sjovt, at vinden ramte vandfaldet, så vandet blev blæst tilbage/op. Selvom det ikke regnede føltes det derfor som om det styrtede ned, så vi blev fuldstændig gennemblødt.

Fredag eftermiddag blev John og jeg hentet af Marc fra løbeklubben, hvorefter vi kørte op til hans sommerhus i Coromandel, hvor vi overnattede til lørdag sammen med hans familie og nogle af deres venner. Lørdag morgen skulle vi løbe et trailløb på 20 km med 1000 højdemeter. Løbet fungerede også som de nationale trailmesterskaber. Det var en virkelig flot og hård rute. Sjov oplevelse. Efter løbet lørdag kørte vi tilbage til sommerhuset, hvor vi spiste frokost og badede i havet (det var hunde koldt) inden vi kørte hjem.

I forhold til selve løbet, så det med afstand den klart mest udfordrende rute jeg har prøvet at løbe. Udover at det var stier, der var smalle, kuperede, til tider stenede og med rødder, så skulle vi også passere flere mindre vandløb, hængebroer (her måtte man kun gå) samt løbe igennem 2 fuldstændig mørke tuneller, der i hvert fald ikke var lige så høje som mig. Det var i den grad anderledes end trail i DK. Derudover var udsigten og naturen helt fantastisk. Det var virkelig en fed oplevelse. Min placering var bestemt ikke prangende, selvom jeg lå ret godt til på toppen efter ca. 12 km. På nedløbet var jeg dog mildt sagt elendig. Jeg havde ellers friske ben og var klar til at give den gas, men det var stejlere, mere glat og med flere rødder end jeg havde forventet. Derudover er min teknik også bare "ikke eksisterende" i forhold til NZ'erne, der ganske enkelt fløj forbi mig på nedløbet. For at skære det ud i pap, hvor langsom jeg var, så er her et eksempel. Marc Scott (ham jeg var på besøg ved i hans sommerhus) havde jeg et godt hul ned til efter 12 km (på en flad 10'er er jeg også ca. 1-1:30 min hurtigere end ham), men i mål endte han med at slå mig med ca. 10 minutter! Det er altså meget at tabe over 10 min på 8 km, hvor de 6-7 km var nedløb. Men sjov dag, hvor jeg jo også primært deltog for at få oplevelsen! :-)

 Marc, Matt, jeg og John lige efter løbet!

Søndag var jeg ude på en lang cykeltur med John på 75 km. Det var min første rigtig tur på cyklen, så det var fedt at være afsted. I løbet af denne uger (uge 42) lavede jeg ikke meget andet end at træne og studere på hverdagene. Her i weekenden er tiden også blevet brugt på studie samt træningsoplevelser, en tur i byen og god aftensmad J Foruden cykleturen i går (lørdag) på 85 km, så var jeg i dag kørt ud til Waikato River Trails med John ca. 45 km fra Universitetet. Her løb vi en tur på 20 km. Det var en sjov sti at løbe på og det var selvfølgelig lækkert at løbe i naturen langs floden. Det er en med at tage en stor del af dagen. Derudover har jeg også brugt en del tid i dag på studere, hvilke valgfag jeg vil ønske til næste semester i Danmark. Det er lidt at puslespil at få skema, eksamener mv. til at gå op.

Pludselig væltede der lige et halvt træ for øjnene af mig. Trafikken ved Gate 1 gik af gode grunde pludselig i stå :-)

 John og jeg efter cykelturen! Der blev tanket op med is :-)

Sådan ser vejene og landskabet jeg cykler i ud :-)

Christchurch og Tongariro National Park

Tiden går lidt hurtigt, så det er ofte svært at få tid til at opdatere bloggen. Nu tvinger jeg så mig selv til at have tid inden der er gået så lang tid, at jeg ikke kan huske, hvad jeg har lavet.

I uge 38 (d. 14-20. september) blev hovedsageligt brug på at studere, da jeg havde meget i de efterfølgende uger. Foruden den tid jeg brugte på at studere, så fik jeg også købt en flybillet til Brisbane d. 21. november. Simon og jeg har planlagt at rejse fra Brisbane til Cairns, hvorefter flyver til Sydney.  Vi er formentlig færdige i Sydney d. 15/16. december, hvorefter jeg skal have gjort op med mig selv om jeg vil tilbage til New Zealand eller rejse hjem til Danmark. I weekenden (d. 19. september) løb jeg klubmesterskaber i 10 km landevej. Jeg løb de 10 km på 36:25 min, hvilket jeg er fint tilfreds med. Min form var faldet lidt efter Fiji.

I uge 39 havde jeg en del – ikke studierelateret – at se til i hverdagene. Torsdag aften mødte jeg også ny fyr i løbeklubben fra Los Angeles. Jeg fandt ud af, at han var ankommet til NZ dagen inden (onsdag d. 23. september) og skal læse en ph.d. på University of Waikato. Pt. bor han også på campus, så vi har fået løbet en del sammen siden han ankom. Det er rart med lidt selskab på de løbeture der ikke er med klubben. Han er noget hurtigere end mig, så det er lidt ligesom at træne med dem derhjemme J

Fredag aften var Rune, Emil og jeg ude at spise med nordmændene på en restaurant i Hamilton. Lørdag morgen kl. 8.00 løb jeg 18 km John. Efter løbeturen var vi 14 der kørte til Taupo, da vi ville vandre Tongariro Alpine Crossing om søndagen. Vi besluttede os for at lave en weekendtur ud af det. I Taupo bruge vi først en del tid på deres Visitor Center, da de formåede at få gjort mange af de andre jeg var afsted sammen med bekymrede for, at vores hike om søndagen ville være for svær og farlig, fordi der var for meget sne og vejret åbenbart skulle være meget omskifteligt. Jeg (og Emil) var af den klare overbevisning, at vi bare skulle kaste os ud i det og så kunne vi jo altid vende om, hvis det var nødvendigt. De andre mente dog, at vi ikke havde respekt nok for bjergene og at det var useriøst vi ville vandre i løbesko. Jeg havde dog snakket med flere af de lokale nede fra løbeklubben, og de havde overhovedet ikke sat spørgsmålstegn ved om det nu var muligt at gå turen på denne tid af året, så jeg var egentlig ikke specielt bekymret. På trods af det, så fik de på visitor centret overbevist de andre om, at det nødvendigt at betale 175 NZD (800-900 kr.) hver for en guide. Det var der så 7 der endte med at gøre og vi var 7 der ikke ville. Jeg ville ikke betale for det, da jeg alligevel skal gå turen igen om 1,5 måneder. Jeg havde ikke succes med at overbevise de resterende 7 om, at vi bare skulle gå turen uden guide, så vi endte med at gå en anden hike på næsten 20 km til noget der hedder Lake Tama. Det var nu nærmere bare en gåtur, da der var en fin sti at gå på hele vejen. Det var dog super hyggeligt og vi gav os god tid til pause (spisepauser) samt at nyde udsigten. Jeg tror også det var fint at vandre i en gruppe på 7 i stedet for 14. Jeg ville selvfølgelig gerne havde gået Tongariro Alpine Crossing, men når nu de andre var bekymrende og insisterede på det var for farligt, så var der ikke noget at gøre. De 7 der havde gået Tongariro Alpine Crossing indrømmede dog efterfølgende (muligvis hårdt presset), at vi sagtens kunne have gået turen – og nok også i løbesko J

Efter vi havde brugt nogle timer på visitor centret i Taupo kørte vi ud til et vandfald kaldet Huka Falls. Efter vi havde set vandfaldet kørte vi hen til en gratis geotermisk pool, hvor vi badede i det varme vand, der er opvarmet pga. den vulkanske aktivitet i undergrunden. Derefter kørte vi videre om Tongariro og gjorde et stop på en italiensk restaurant 50-60 km inden vi var fremme. Da vi ankom skyndte vi os i seng, da klokken næsten allerede var midnat og dem der skulle vandre Alpine Crossing’en skulle mødes med guiden kl. 7.00. Uret skulle også sættes en time frem i løbet af natten pga. skiftet til sommertid, så det blev en kort nats søvn på kun 5 timer. Søndag ca. kl. 18.30 begav vi os tilbage mod Hamilton. Vi var hjemme lidt over 22.00 ink. et stop på Burger Fuel på vejen. Jeg var frisk selvom vi havde vandret og endte med at køre hele vejen hjem. Rune kørte pigernes bil hele vejen, da de var for trætte til at køre efter at have vandret hele dagen.

I uge 40 (sidste uge) brugte jeg starten af ugen på at forberede mig til en test onsdag morgen. Vejret var virkelig godt onsdag og torsdag, så de to dage endte jeg ikke med at få lavet så meget studiemæssigt. Fredag morgen skulle jeg med Hamilton Hawks til Christchurch for at løbe National Road Relay. Vi fløj fra Auckland kl. 11.30 og var i Christchurch lidt før 13.00. Jeg tog med en gruppe ind til selve byen. Det var virkelig skræmmende at se, hvor ødelagt byen er efter jordskælvene i 2011. Jeg var da godt klar over, at det havde været voldsomt, men byen blev jo fuldstændig ruineret. Der har jo nærmest ikke været et eneste hus i centrum af byen der overlevede. Overalt i byen var der store grus parkeringspladser (hvor der tidligere var bygninger) og i gang med at blive bygget nyt. Det betød også, at der var larm overalt. Christchurch skulle tidligere have været en rigtig hyggelig by, men det var af gode grunde ikke den opfattelse jeg fik af byen. Efter af have været i byen i næsten 2 timer kørte vi mod Lincoln ca. 20 km uden for byen, hvor vi skulle overnatte. Da vi ankom til Lincoln løb de fleste af os en restitutionstur på 6 km for at løsne benene op efter flyveturen. Om aftenen hentede vi bare lidt mad i byen og gik ellers tidligt i seng.

Lørdag morgen tog jeg afsted med mit hold (Senior Mænd) kl. 8.30 fra Lincoln. Vi var ved start kl. 9.00, hvor vi kunne se Master Men starte (her var Hamilton Hawks forsvarende mestre og favoritter til at vinde igen i år). Mit eget var langt fra de bedste, men det var vi godt klar over på forhånd, så det var mest for sjov og for oplevelsen. Vi startede kl. 10.15 på vores 8 ture. Koncepter var at man løb fra Christchurch til Akaroa – en tur på ca. 80 km. Turen var opdelt i 8 små ture, hvor nogle var flade, andre kuperede, en kun op og en kun ned. Vi fordelt turen imellem os i forhold til, hvor vi hver især var stærkest. Jeg løb tur 3, der var en af de flade. Der var altid kun en der løb ad gangen, og så fulgte vi andre ellers bare ham der løb. Man måtte ikke køre lige bagved, så man kørte langt frem og stoppede og når ens holdkammeret var løbet forbi hoppede vi ind i billen og kørte langt frem og stoppede igen. Vi endte med at bruge lige under 5 timer og jeg brugte 36:48 min på de 10,15 km jeg løb. Det var bagende varmt. Formentlig 21-22 grader i skyggen og så endnu varmere i solen, så det var virkelig hårdt at løbe hele turen solo på en landevej. Omkring kl. 15.00 var vi i mål. Vi endte med at få en middelmådig placering – som forventet. Master Men endte desværre på en 3. plads, da en af deres løbere var blevet skadet undervejs. Ham der skulle løbe den efterfølgende tur skulle så løbe det ham der var blevet skadet manglede samt hans egen tur. Derudover fik man også en tidsstraf på 7 min., så det var umuligt for dem at vinde samlet efter uheldet.

Det var en kanon sjov dag, hvor er virkelig blev nørdet løb. Derudover var det selvfølgelig bare fantastisk at bevæge sig gennem noget af jordens flotteste natur på en skøn solskinsdag. Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at tage med på turen. Og det var sjovt at lære mange af de andre lidt bedre at kende.

Efter vi var kommet i mål hyggede vi i målområdet i 2 timer mens der også var medaljeoverrækkelse. Derefter kørte vi tilbage mod Lincoln med et stop på en pub undervejs, hvor næsten alle deltagere fra løbet også gjorde stop. Kl. 19.00 var vi tilbage. Derefter tog vi et hurtigt bad og hoppede i det pæne tøj inden var middag på Lincoln University for alle Hawks løberne (ca. 50) kl. 19.45. Efter middag tog vi på en bar, hvor vi drak nogle øl og spillede noget pool. Omkring midnat gik de fleste af os i seng og søndag morgen stod vi så op og pakke og spiste morgenmad, så vi var klar kl. 8.00 til at Australien mod England i rugby VM. De var alle helt vilde for at få slået England ud, da rigtig mange af New Zealænderne har engelske rødder. I pause af kampen (ca. kl. 9.00) kørte vi ud til lufthavnen, så vi var der kl. 9.30. Her kunne vi lige nå at se kampen færdig inden flyet lettede kl. 10.15 J