Det er nu præcis 1 måned siden jeg blev kørt i lufthavnen af
mine forældre og dermed sidst befandt mig på dansk jord. Den første måned i New
Zealand er gået utrolig hurtigt. Indtil videre har det ikke handlet specielt
meget om studiet, men det er så småt ved at komme. Det begynder dermed
efterhånden at minde om en normal uge igen, hvor en del timer af dagen bliver
brugt på studie. Samlet bruger jeg dog stadig noget mindre tid på studiet end
hjemme, men det kan jo ændre sig i de kommende uger.
Jeg har også fået valgt mine endelig fag nu. Jeg besluttede
mig for at studere cyberlaw, negtiation and persuasion, introduction to
international trade samt laws of armed conflict. De to sidstnævnte fag er kun
på 10 point, hvorfor jeg ender med at få 4 dag i stedet for 3, da det er et
krav fra KU at jeg samlet studerer 60 point, hvilket svarer til 30 ECTS i
Danmark, hvor jeg normalt læser 3 fager på 10 ECTS point. I alle fagene består
eksamen af flere forskellige elementer. Det er lidt forskelligt fra fag til
fag, men det går indgår f.eks. som en del af den endelig karakter, hvorvidt man
1) deltager i undervisningen, 2) hvordan man klarer nogle små tests undervejs
samt 3) kvaliteten på nogle hjemmeopgaver. Jeg er vant til eksamener i slutningen
af semestret, der tæller 100 %, så det er en lidt underlig måde at blive
vurderet på i forhold til, hvad jeg er vant til. Man bliver i hvert fald
tvunget til at lave noget i løbet af hele semestret. Til gengæld bliver det nok
væsentlig letteret i slutningen af semestret, hvor jeg normalt bruger rigtig
mange timer på at forberede mig til eksamener.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal investerer i
bøgerne til fagene. Det er kun halvdelen af gangene man skal læse i bøgerne til
fagene – de andre gange bliver der uploadet PDF filer som vi skal læse.
Derudover har jeg adgang til bøgerne på biblioteket, så jeg kan låne dem
derovre, men jeg må ikke tage dem med hjem. Min frygt er blot, at der pludselig
er rigtig mange, der gerne vil låne bøgerne lige inden der skal skrives
opgaver, så jeg måske ikke har mulighed for at bruge bøgerne i det omgang jeg
gerne vil, når opgaverne skal skrives. Og det vil jo se lidt dumt ud, hvis jeg
afleverer opgaver uden én eneste henvisning til lærebøgerne J Det virker dog ikke
som om, at der er så mange der køber bøgerne (i hvert fald ikke de
internationale studerende). Siden seneste blogindlæg har jeg i øvrigt få lavet
hele 2 afleveringer J
Derudover har vi fået planlagt, hvad der skal i vores 2 uger
ferie fra slutningen af august til starten af september. Jeg har besluttet mig
for at tage med 13 andre til Fiji i 11 dage. Ferien er allerede betalt, så det
er stensikkert, at jeg rejser til Fiji fra d. 26. august til d. 6. september.
Det skal nok bliver sjovt. Vores travel agent var ret imponeret over, at vi
pludselig var så stort en gruppe, der pludselig skulle afsted sammen. På turen
ender vi med at blive 3 fra Danmark, 3 fra Norge, 2 fra Sverige, 1 fra
Frankrig, 2 fra Tyskland, 1 fra Holland og 2 fra USA.
I løbet af ugen så vi bland andet Ringenes Herre 1 (den
udvidede version) mandag aften inspireret af vores Hobbiton tur. Men det var
altså en lidt laaaaang film! J
Torsdag aften var vi en tur i byen i Hamilton, så der endte jeg med at komme
sent i seng. Dog ikke senere end at jeg selvfølgelig stadig var klar til
undervisning fredag kl. 10 J
En stor del af ugen er dog uges gået med løb. Løbemæssigt
var højdepunkterne helt klart tirsdag, torsdag og søndag. Tirsdag aften var jeg
til klubtræning Hamilton Hawks, hvor løb intervaltræning på en græsplæne. Vi
løb 2 x 3,2 km intervaller med 3 min pause. Super godt træning, hvor jeg endte
med at få løbet 18 km i alt. Torsdag aften (inden vi tog i byen) var jeg også
til løbetræning i klubben. Det blev et modbydeligt hårdt træningspas. I alt
endte jeg med at få løbet 19 km i 3:59/km. Det var endda inklusiv jog alene til
og fra klubhuset. Jeg har 2,5 km hver vej. Sammen med de andre fra klubben løb
jeg ca. 13-14 km i 3:50 tempo, så det var et hårdt træningspas.
Søndag skulle jeg løb konkurrence rundt om Mt. Karioi, der
en vulkan ved byen Raglan, der er kendt for at være en populær surferby om
sommeren. Det er vist en af de byer man som turist bør besøge, når man er i New
Zealand. Nu har jeg allerede været der 2 gange, men der har ikke været vejr til
at være på stranden endnu J
Man siger at alt gå lidt langsommere i Raglan, hvilket også var min oplevelse.
Præmieoverrækkelsen var i hvert fald 30 min forsinket. Det bliver dog en noget
hård dag. Lørdag aften var der nogle i min hytte, der mente at der skulle
inviteres gæster midt om natten, hvorfor jeg kun fik sovet fra kl. 23.30 -
02.00 og fra kl. 04.00 - 05.00. Da klokken blev 05.30 blev jeg hentet af Rhys
fra klubben og kørte med ham til Raglan, hvor løbet startede kl. 7.30. Jeg var
lidt nervøs før løbet, fordi jeg i dagene op til har været forkølet og haft
ondt i halsen og skiftevis frosset og haft det alt for varmt. Heldigvis skulle
jeg kun løb 8-9 km, så selvom jeg ikke var helt på toppen var det trods alt til
at overskue. Det blev dog også en lidt lang dag, men det var sjovt og spændende
at være med i løbet. Vi skulle gennemføre en rute på 45 km om Mt. Karioi. Rhys
skulle løbe 21 km og Kevin 15 km. Vi endte med at vinde samlet, men
konkurrencen var heller ikke særlig stor. Det var dog en super fed ruten, hvor
det var meget blandet underlag jeg løb på. Først havde jeg næsten 2 km nedløb
på asfalt. Derefter gik det meget opad i 1 km inden jeg skulle ned ad en masse
trapper til stranden på km 4. Derefter løb jeg 3 km på stranden og den sidste
del blev løbet i tungt græs. Jeg var først hjemme igen kl. 17.00, så i alt var
jeg næsten væk i 12 timer. Grunden til vi var væk så længe var, at vores løb
som nævnt startede tidligt. Kl. 9.30 startede der også et mountainbikeløb rundt
om vulkanen. Vi brugte i alt 3 timer og 13 min, så vi var i mål lige før kl.
10.45. Derefter stod vi og ventede på dem der havde kørt mountainbike og så dem
komme i mål. Coach Graham fra løbeklubben skulle bl.a. deltage på mountainbike,
men vi så ham nu aldrig, selvom vi ventede 1,5 timer inden vi gik hen på en
restaurant i byen, hvor jeg spiste frokost med Rhys og Kevin. Efter frokosten
tog vi hen til præmieoverrækkelsen, der skulle starte kl. 14.30, men først
startede kl. 15.00. Præmieoverrækkelsen foregik på noget der kunne ligne en
kro. Rhys fortalte dog, at det var en samlingssted, hvor man normalt kun kunne
komme ind, hvis man er militærveteran. Sådan et sted har de åbenbart i de
fleste byer. Indenfor var der livemusik, poolborde, spillemaskiner (casino),
bar og meget andet, så det var ganske hyggeligt at sidde der med alle de
lokale. Præmieoverrækkelsen tog vældig lang tid. Vi fik som de første vores
guldmedalje og derefter fortsatte de med at dele medaljer ud til samtlige
aldersklasser i først løb og derefter cykling. Desuden havde de et have af
lodtræningspræmier. Jeg var næsten den eneste der ikke fik en
lodtrækningspræmie. Måske valgte han at springe mig over, fordi han ikke havde
lyst til at udtale mit navn J
Sjov og lang dag. Da jeg kom hjem kunne jeg lige nå at sove 30 min inden der
var fællesspisning i Bryant Hall, hvor vi alle hver især skulle have en ret med
fra vores hjemland.
Jeg er stadig ret utilfreds med priserne og kvaliteten på
(noget) af deres mad hernede. Man kan selvfølgelig ikke få rugbrød, men det er
jo i de færreste lande man kan få det. I lørdags cyklede vi til Pack n’save,
der er det billigste supermarked i New Zealand. En del ting er billigere end i
Danmark. Men grøntsager er hamrende dyrt. En enkelt rød peberfrugt koster
f.eks. 25 kr. En grøn koster godt nok ”kun” 15 kr., men hvem gider spiser grøn
peberfrugt? Jeg er selvfølgelig for nærig til at købe rød peber, men jeg
besluttede mig for at købe en melon, der kostede ca. 20 kr. Når man ikke har
taget hul på en melon synes jeg normalt de kan holde sig forholdsvis længe. I
hvert fald en uge. Efter de 3 dage var der mug på denne! En bakke tomater med
ca. 500 gram kan f.eks. hellere ikke findes billigere end 35 kr. Og en agurk må
man betale næsten 15 kr. for. Til gengæld kan man få 2 friske og gode bøffer
for ca. 25 kr.! Jeg synes egentlig ikke rigtigt, at de har nogle madkultur
herned. Det er umuligt at sige, hvad der er New Zealandsk mad. Men landet er
også meget ungt, så måske har de bare ikke en madkultur, men er blot inspireret
af særligt USA og Europa.
Derudover dummede Rune, Emil og jeg også noget så gevaldigt
i løbet af ugen. Vi købte løbesko fra Wiggle. Ja, vi fik sendt løbesko fra
England. I klubben har de fortalt, at de typisk også køber løbesko fra England,
da det ganske enkelt er billigere. Det dumme bestod dog i, at vi købte for så
højt et beløb, at vi blev beskattet. Så vi fik en ekstra regning fra den New
Zealandske regering på 900 kr.!!!! Jeg prøvede selvfølgelig at snakke mig ud af
regningen, men det lykkedes ikke. Hende der ringede til mig fortalte, at der
typisk ikke sker noget, hvis man køber for under 200 NZD. Vi købte for lidt
mere end det dobbelte. Havde vi splittet købet op i to portioner var der
formentlig ikke sket noget, hvilket jeg selvfølgelig også brugte som
argumentation over damen i telefonen. Vi var jo alligevel 3 der var gået
sammen, så vi kunne sågar have lavet 3 ordrer. Men det var altså (forventelig)
for sent nu!
Det var vist sidste uges oplevelser. Indtil videre i denne
uge er der ikke sket så meget. Jeg løb (igen) intervaller med klubben tirsdag
aften. Denne gang 3 x 2 km på en intervaltrute ved Hamilton Lake. Sjovt
træningspas! I aften skal der vist været inder fest i min lejlighed, så det er
ikke sikkert jeg kan sove så meget i nat J
Det er i øvrigt sjovt at snakke med inderne. I går aftes sad jeg og snakkede
med dem i næsten 2 timer under aftensmaden. De synes f.eks. ikke korruption i
regeringen er et specielt stort problem. Det har jo også mange fordele. Man kan
f.eks. betale sig ud af problemerne. De kommer næsten alle fra ret velhavene
familier, så de fortalte, at næsten uanset hvor voldsom kriminalitet de begår,
så vil de aldrig blive straffet. Det er en lidt anden verden end i Danmark J De er i øvrigt
utroligt flinke og snaksagelige, så man tænker ikke specielt meget over, at man
kommer fra vidt forskellige samfund, når man sidder og snakker sammen. Når de
skal i skole om morgenen, så hænger de f.eks. også ude på siden af toget, fordi
der er så mange mennesker der skal med. Og så gælder det ellers bare om at
holde godt fast, når toger suser afsted. Men flere af dem kommer også fra
Mumbai, hvor der bor ca. 15 mio, mennesker. Og med en gammel og sikkert
dårligere infrastruktur end i Danmark, så kan man sagtens forestille sig, at
det giver nogle logistiske problemer J
Her lidt billeder fra løbet søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar