Der er nu kun 10 dage til at vi rejser til Fiji. Det bliver
spændende. Faktisk har vi kun 1 uge mere med undervisning inden der er 2 uger
pause. Det betyder, at jeg er ved at være halvvejs med studiet. Fredag aften
mødte alle os der skal til Fiji sammen (plus lidt flere). Vi grillede og alle
fik mødt hinanden. Der var nogle enkelte stadig ikke rigtigt havde mødt
hinanden, så der var stemning for at mødes inden afgang.
Derudover brugte jeg sammen med Rune og Emil en masse tid
onsdag og torsdag på at kigge på bil. Jeg var egentlig lidt ved at miste
interessen for en bil, da jeg synes vi er ved at være langt inde i semestret og
jeg allerede har planlagt en del af de resterende weekender. Rune og Emil var
dog stadig interesserede i at købe en bil, da de begge vil investere i en
bagefter, når de skal rejse rundt. Derfor kunne det jo være lige meget om den
investering blev foretaget nu eller senere. Jeg kommer derimod til at leje en
bil. Løsningen blev derfor, at Emil og Rune købte en bil og jeg betalte et
beløb til dem begge (som selvfølgelig er tabt) for at være med i bilen. De må
selv finde ud, hvordan hvem og hvordan den ene bliver købt ud af bilen senere.
Med min betaling har jeg dog altid ”reserveret” en plads og også gerne må låne
bilen, hvis jeg har behovet for det. Derudover er det også dem, der har
risikoen for eventuelle reparationer mv. på bilen, så jeg ikke kommer til få
flere udgifter, hvis vi er uheldige. Det er jo en gammel bil. Den har dog være
igennem et tjek ved mekanikeren, så der burde ikke ske noget.
Min fornemmelse er da også at bilen køre ganske fint. Jeg
fik fornøjelsen af at køre min første tur gennem Hamilton i myldretiden, og det
var ikke noget problem. Jeg synes heller ikke det var specielt mærkeligt at
køre i den anden side af vejen, men jeg har jo også allerede løbet og cyklet i
trafikken i 1,5 måneder, så det gør det nok lidt lettere. Men man skal
selvfølgelig lige være lidt ekstra koncentreret. Det var i øvrigt en Mitsubishi
Gallant fra 1998 som Rune og Emil besluttede sig for at købe.
Søndag eftermiddag var jeg ude at løbe et løb i en serie,
der hedder ”Trail Trilogy”. Vi løb fra Waihi til Paeroa på en sti kaldet
”Hauraki Trail” langs en gammel jernbane (i hvert fald noget af vejen). En stor
del af turen var også gennem et gammelt gulmine område. Det var en super flot
tur på grusstier hele vejen. Det var dog ikke rigtig trail, men mere som at
løbe på en skovsti i DK, hvor det går lidt op og ned hele vejen. Fra km 13 til
14 skulle vi også igennem en 1 km lang tunnel uden lys. Det var ret
nervepirrende ikke at vide, hvad man trådte på. Jeg tror der var omkring
200-300 løbere til start og jeg fik en samlet 2 plads. Var også hurtigere end
dem der løb holdløb. Den eneste der var hurtigere end mig var min chauffør
Glenn, der desværre slog mig med ca. 1 min J
Jeg var super godt løbende og holdte et stabilt tempo med fint
overskud hele vejen, hvilket også kan ses af min km tider (på endomondo).
Virkelig fed fornemmelse. Min form bliver helt klart bedre og bedre. Det var
bestemt ikke en hurtigt rute, så at løbe halvmaraton på 1:21:05 timer (3:51/km
i gennemsnit) er bestemt ok. De sagde ruten var 21,6 km, men det tror jeg nu
ikke på, selvom jeg selvfølgelig mistede satellitforbindelse i tunnellen. Jeg
løb faktisk alene hele vejen, da jeg tabte Glenn og tre andre allerede efter 1
km. De startede noget hurtigt og jeg følte at tempoet var for hårdt (måske
fordi jeg ikke varmede op), så jeg lod dem løbe. Efter 7 km indhentede jeg dog
den første, efter 10 km den anden og efter 11 km den tredje. Glenn var dog for
langt væk, selvom jeg hentede en del ind på ham fra km 12-20. Især i tunnellen
vandt jeg meget tid på ham. De tre andre jeg indhentede strøg jeg lige forbi og
så dem aldrig igen.
Efter løbet kørte jeg med to damer fra klubben videre til
Tauronga, hvor alle de andre løb de regionale mesterskaber i 10 km
landevejsløb. De løb på en ret kedelig rute, der ikke engang var hurtig, så jeg
er glad for at jeg valgte naturoplevelse. Det var dog sjovt at se de andre
løbe. Efter løbet kørte jeg hjem med Lance, så jeg fik virkelig hoppet rundt
mellem bilerne i dag, da jeg kørte med Glenn og hans kæreste til løbet om
morgene. Men det var kun fint at køre med tre forskellige, da jeg fik snakket
med en masse forskellige. Sjov og lang dag! Mit eget løb startede kl. 9.00 og
9.30. De hurtigste – ink. mig selv – startede kl. 9.30, så jeg var tidligt
oppe, da der også var 45 min. kørsel.



Stærkt løbet. Det kan da ikke blive meget mere stabilt!! Måske du alligevel når nogle PR'er i år :D
SvarSletTak! Jeg var også ret tilfreds med min stabilitet gennem løbet :-) Hvis jeg kan finde nogle hurtige ruter, så vil jeg ikke udelukke, at jeg kan nå en PR i år. Vil dog ikke prioritere det så højt. Vil hellere have en masse oplevelser :-)
SvarSlet