mandag den 7. september 2015

11 skønne dage på Fiji er ovre!

Det var ikke min intention, at der skulle gå så langt tid fra det seneste indlæg til dette indlæg. I ugen op til afrejsen havde jeg dog meget travlt med at gøre nogle afleveringer færdig. Den sidste fik jeg gjort færdig mandag aften kl. 23.30. Vi tog afsted tirsdag formiddag kl. 10.00. Jeg mangler dog stadig at få den sidste aflevering korrekturlæst og få lavet korrekte referencer. I Danmark har vi nærmest ingen regler for, hvordan man laver referencer. Det vigtigste et blot, at man kan identificere kilden. I New Zealand er det helt anderledes. Der er et hav af regler og de er forskellige fra fag til fag. Så mandag indtil afleveringsfristen kl. 16.00 skal jeg bruge at få skrevet referencerne rigtigt ind. Opgaven jeg skal aflevere mandag er i Humanitarian Law og tæller 50 % af min eksamenskarakter, så den skal helst være god.

Da jeg var færdig med opgaven mandag aften startede brandalarmen igen (denne pga. en fejl i ovnen i en af de andre hytter), så jeg kom først i gang med at pakke efter midnat. Derudover skulle jeg have tømt mine (og Jeppes) memorycard til vores GoPro, så inden jeg var i seng blev kl. 02.00. Og da jeg også lige skulle løbe en morgentur inden afgang tirsdags, så blev det ikke til mange timers søvn.

Foruden afleveringen i Humanitarian Law havde jeg en aflevering i Cyberlaw. Det var dog en forholdsvis hurtig opgave, da det blot var en præsentation af, hvad jeg vil skrive min reelle opgave om. Derudover havde jeg en aflevering til fredag inden vi tog afsted tirsdag i Negotiation and Persuasion. Den tog også en del tid og skulle være på 2000 ord ligesom opgaven i Humanitarian Law. Så – som nævnt – havde jeg travlt op til afgang.

I ugen op til afgang har jeg dog også haft tid lidt flere ting. Jeg har bl.a. spist sammen med de andre i min lejlighed 2 gange. Første gang lavede Rune og jeg frikadeller og kartofler for de andre. Den anden gang lavede Bruce kinesisk mad for os andre. Det var hyggeligt begge gange, og er en god måde at få snakket lidt med de andre i hytten.


Derudover løb jeg også en konkurrence i weekenden inden afgang. Jeg løb en 10 km konkurrence i Cambridge. Matthew (en New Zealandsk studerende på uni) spurgte om jeg ville have et lift til løbet, hvilket jeg selvfølgelig gerne ville. Det må være muligt for os at få løbet nogle ture sammen i fremtiden. Løbet var ’certificated’, hvilket svaret til at det er DAF opmålt. Det var dog ikke en hurtigt rute, da den var for kuperet på især km 4 og 5. Selve løbet gik heller ikke super godt. Jeg var ikke godt løbende og endte vist på 37:41 min. Det har nok været fint med en lille pause fra løb på Fiji, hvor jeg ikke har fået løbet meget (det har ikke rigtigt været muligt).


Tirsdag formiddag kørte vi til Auckland, hvor vi tilbragte 1 nat inden vi fløj til Fiji onsdag. Jeg kørte til Auckland med Rune, Emil og Quentin fra Frankrig. I Auckland var det regnvejr og så er byen altså heller ikke mere spændende. Hvis jeg skal tilbage til Auckland igen er det i hvert fald for at se Waiheke Island lidt uden for byen. Det var dog en hyggelig dag, hvor vi brugte god tid på at snakke og hygge os på cafeer. Vi spiste også både frokost og aftensmad med de 2 svenske piger og 1 tysk pige. Aftensmaden var tapas på en vinbar. Det var ret lækkert.

Onsdag morgen kørte vi til lufthavnen, så vi var der kl. 10.30. Skæbnen ville at vi mødte nordmændene på parkeringspladsen lidt uden for lufthavnen, så ingen forsinkelser, da de to amerikanere og hollænderen havde tager bussen og allerede havde været i lufthavnen 1 time inden vi andre kom. Nordmændene have været i Wellington for at stemme til kommunalvalg, så der var lidt bekymring for at om de ville komme op, da de var kommet sent hjem fra Wellington tirsdag aften og har et godt sovehjerte. Da de kom hjem fandt de i øvrigt ud af, at de kunne have stemt via e-mail, så det var unødvendigt at køre de 6 timer hver vej. Det har de fået lov at høre lidt for :-)

Kl. 13.00 fløj vi til Fjij – dog med 1 times forsinkelse. Humøret var dog i top og alle glædede sig til at komme afsted, så selv hvis vi havde været 4 timer forsinket tror jeg ikke vi havde registreret det. I lufthavnen forsøgte vi at tømme lufthavnen for duty free vin og alkohol af frygt for, at priserne ville være meget opskruede på Fiji. Det var bestemt dyrt for alkohol på Fjij, men så var det heller ikke værre. Derudover er de godt klar over, at mange turister medbringer sprut, så de laver regler for at forhindre os i at drikke det, så det var egentlig også lidt bøvlet. En flaske vin kostede ca. 100 kr. og en øl 25 kr., så det kunne sagtens have været værre. På alle øerne vi har været har der kun været et resort, så de har reelt haft monopol. Men vi er jo nødt til at få mad og drikke uanset prisen. Der har også kun været en restaurant på en øerne (den tilhørende resortet), hvor det var obligatorisk at betale for maden. På Beachcomber Island kostede det ca. 250 kr. pr. dag og på Mantaray Island kostede det ca. 300 kr pr. dag. Maden var ikke specielt god, så det føltes lidt dyrt. Samtidig har jeg brugt ca. 100 kr. på vand hverdag. Desuden har jeg betalt for aktiviteter på hver ø, så det har ikke været en billig ferie. Jeg har vel brugt ca. 12 - 13.000 kr. i alt for 11 dages ferie. Men det har været en rigtig sjov ferie og det er altså lidt specielt at være på en stillehavsø.



Da vi ankom til Fji blev vi kørt til et resort kaldet Smugglers Cove i Nadi på hovedøen. Har havde vi en enkelt overnatning inden vi tog videre til Beachcomber Island. Vi skulle afsted meget tidligt torsdag morgen, så onsdag var rolig. Beachcomber Island et kendt som partyøen i Fiji, så det var fint nok vi kun havde 2 overnatninger her, da det ellers ikke skete så meget på øen. Jeg nåede at løbe en enkelt tur på stranden og på stenene, der kom frem, når det var lavvande. Jeg målte en omgang rundt om øen til næsten 700 meter (ved lavvande), så det var en meget lille ø. Hverken torsdag eller fredag lavede vi det store udover at nyde det gode vejr, bade, spise, læse og feste om aftenen.






Lørdag morgen tog vi videre til Barefoot Kuata, hvor vi havde 3 overnatninger. Modsat alle andre steder jeg har sovet på denne ferie, så havde vi her vores egne små værelser med 5 senge. Normalt har vi sovet på sovesale, så vi har sovet 30-40 mennesker i det samme rum uden ordentlig plads til at opbevare bagage. Ja, det bliver såmænd meget rart at få sit eget værelse igen og kunne været lidt i fred og ro. Selvom værelserne umiddelbart var bedre, så var der dog mus på værelserne, hvilket ikke var så charmerende. Jeg fandt ud af det en af aftenerne, hvor jeg åbnede min kuffert og der sprang en mus ud af min kuffert. Siden den aften var min kuffert konstant lynet.

Lørdags eftermiddag på Kuata var vi 6, der besluttede os for at kajakke rundt om øen, så vi lejede 3 to-mands kajakker. Tror vi kajakkede ca. 3 km og formåede at bruge næsten 4 timer ink. en lang pause på en anden strand end den der var ved resortet. Lidt specielt at kajake midt ud i Stillehavet. Søndag på Kuata var vi alle 14 ude at snorkel med hajer. Hajerne var dog meget små og nok mere bange for os end vi var for dem. Men det var også en sjov oplevelse. Mandag morgen sejlede 7 af os til en anden ø, hvor vi var ude at hike. Det var en meget udfordrende tur op på toppen af kæmpe sten i over 300 meters højde. Man skulle i hvert fald ikke have for meget i hænderne, da et fald kunne få meget ubehagelige konsekvenser. Vores guide valgte dog at gå turen i klipklappere, så det beroligede os andre lidt, når det var sværest. Fra toppen fik vi en super flot udsigt udover Kuata og Stillehavet. Vi gik en anden vej ned og blev guidet gennem en lille landsby, hvor de lokale boede. Alt var gammelt, slidt og faldefærdigt. Derudover var der også fyldt med skrald. Vi så bl.a. deres skole, hvor der går 70 elever. Til sidst ville guiden selvfølgelig sælge os diverse armbånd og andet skrammel som kvinderne fra byen havde lavet. Halvtvunget købte jeg derfor et armbånd til 30 kr. Det var en sjov vandretur og sjovt at opleve, hvordan de lokale bor.











Mandag formiddag tog vi videre til Mantaray Island. På Mantaray var vi bl.a. ude at snorkle for at se rokkerne (deraf navnet Mantaray Island). De var kæmpe store – nok 3-4 meter store – og svømmede ret tæt på overfladen, så man faktisk var lidt bekymret for pludselig at svømme ind i en. Jeg fik bl.a. et rigtig flot syn på et tidspunkt, hvor 3 mantaray var meget tæt på mig og alle tre flippede flere gange rundt om sig selv. Sjovt syn, så det var dumt hjem havde glemt mit GoPro kamera. Foruden snorkling var jeg også ude at kajakke ved Mantaray Island. Modsat ved Kuata, hvor vi måtte kajakke lige så langt vi ville, så skulle vi her hele tiden være inden for rimelig afstand fra kysten, så personalet hele tiden kunne se os. Derudover skulle vi bære redningsveste, hvilket også var lidt irriterende, når vejret var super godt. Desuden var der også lidt mere strøm i vandet her end ved Kuata, så det var ikke helt så sjovt at kajakke her. Ellers gik tiden med at bruge meget lang tid på alle måltider, spille kort, læse og nyde solen. Øerne er jo meget små, så det begrænset hvor meget man egentlig kan lave. Alt er i hvert fald næsten vandaktiviteter. Jeg er imponeret over personalet, hvor nogle af dem har boet på øen i adskille år. Det kunne jeg ikke.

Om aftenen var der også altid underholdning, hvor personalet optrådte med Fiji-sange og der blev arrangere forskellige konkurrencer og danse. Derudover er jeg på ferien også blevet introduceret til begrebet Fiji-time. Det betyder kort sagt bare, at alt går meget langsomt og alt er forsinket. Man giver sig altså god tid til alt. Det kan indimellem godt være lige lovligt anstrengende. Bookede vi f.eks. aktiviteter til kl. 9.00, så startede de typisk først kl. 9.45.









Lørdag tog vi tilbage til hovedøen. Det tog ca. 3 timer at sejle fra Mantaray tilbage til Nadi. I Nadi havde vi igen en overnatning på Smuggler Cove inden vi stod op søndag morgen kl. 5.20 for tage ud i lufthavnen og flyve retur til New Zealand efter en fantastisk fere i Fiji.


Nu er der 6 ugers studie tilbage samt 2 ugers ”læseferie” inden semestret er forbi. Derefter kan jeg se frem til at rejse endnu mere. Min næste rejse er dog allerede om 3,5 uger, hvor jeg sammen med ca. 50 andre fra Hamilton Hawks flvver til Christchurch for at løbe de nationale holdmesterskaber. Det skal nok blive skægt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar