Kristian, Dorte og Torbens rejse i New Zealand!

Skrevet af Torben!

TIRSDAG DEN 3. NOVEMBER 
Endelig afgang. Efter hektiske dage blev det tirsdag morgen, hvor den sidste pakning skulle finde sted. Alt gik glat og vi havde kun 28 kg med holdt op mod de tilladte 60. Det blev da også kommenteret af den flinke dame, der tog mod vores bagage. Så var det ellers bare om at finde gate C34 og sætte sig tilrette i den Boeing 777-200ER fra Singapore Airlines, der skulle bringe os til Singapore. Fin fin behandling selv på Economy Class. Dog ikke gratis internet endnu, men sikkert sundt nok :-) Ruten gik over Moskva, Delhi, Kolkata (det hedder den altså). Stort set medvind på 80-100 km/t og groundspeed mellem 850 og 970 km/t så det er da frem over isen. I Singapore har vi allerede sat uret 7 timer frem.

ONSDAG DEN 4. NOVEMBER 
Mellemlanding i Singapore – landede godt kl. 6.00. Ny Airbus fra NZ air med alt i underholdning på iPad ligenende grænseflade. Fik set VM finalen i rugby – så der var også helt nyt indhold :-) Vi ankom til Auckland 20 min før planlagt, og Dorte fik talt et rugbrød fra lagkagehuset forbi en hund og tre vagtposter. Kristian blev glad. Fremme i Hamilton, efter en fredelig køretur med Kristian bag rattet, og en Julia og hendes mor som medpassagerer, fik Torben fik øje på en seng, og blev også glad. 

TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 
 - River Vista og Hamilton
Dette billede var det først der mødte os da vi trak gardinerne til side og nat var blevet til dag. Waikato river som nabo – smukt syn. Vi fik under morgenmaden en hyggelig snak med værterne, der fortalte, at vi er de første skandinavere der bor hos dem i de seneste 9 år. De sagde også at en af spillerne på All Blacks er Gud. Efter morgenmaden gik vi en tur langs Waikato River og kørte til Hamilton Gardens. Der er faktisk flotte haver og flotte blomster. Vi så ikke det hele, da der er bred enighed om, at der ikke er havefolk i den nære famile. Så kørte vi forbi Hertz og fik tilføjet Torben som chauffør, for til sidst at parkere i byens indkøbscenter. Det blev til en dynejakke til Dorte, en trøje til Torben og julegave til Kristian i form at bukser, skjorte og jakke. Fra indkøbscenteret gik turne videre til løbeklubbens p-plads.  Kristian løb den sidste tur med klubben, mens Dorte og Torben tog en tur gennem hovedgaden, og gik retur langs floden. Efter et dejligt måltid på restaurant Iguana tog Dorte og Torben til hotellet, mens Kristian tog til campus for at pakke, vaske og sige farvel.

FREDAG DEN 6. NOVEMBER 
 - Hikin og smukt landskab i Coromandel 
Vi sagde farvel til de flinke værter i River Vista og satte kursen mod Coromandel. I Thames på vestkysten drejede vi ind i landet og kørte til Kauaeranga Vistior Center, hvor en flink mand anbefalede os at gå til Cookson Kauri og evt. videre op til Wainora Kauri. Det gjorde vi så, og hold da op hvor trak det søm ud. Det var ca. 2,4 km op til de store træer, og den ene af disse km bestod af trapper. Belønningen var flot udsigt og ikke mindst synet af nogle kæmpe træer på nært hold. 
Derefter kørte vi videre mod Coromandel Town af den meget smukke kystvej, der går så tæt på vandet at det til tider føles for tæt på – 5 cm undenfor den hvide kantstribe på vejen gik det flere stede nærmest lodret ned til vandet. Turen var ekstrem smuk med vandet, gamle træer, små øer og bjergskrænter – alt sammen i store mængder. Coromandel Town er en stille lille by, så vi kørte hurtigt videre mod Whitianga – vores næste overnatningssted. Også denne tur bød på fantastiske udsigter. Denne dags dagbog er skrevet i en dejlig lejlighed i Whitianga på Oceanside Motel. Udgangspunkt for turen til Hot Water Beach og Cathedral Cove i morgen lørdag. Udsigten fra lejligheden siger det vist bedre end ord.

LØRDAG DEN 7. NOVEMBER 
 - Hot Water Beach og Cathedral Cove
Hot Water Beach var lidt anderledes end forventet – tilsyneladende et område på 2x2 meter, hvor den termiske varme sørger for at vandet er ret så varmt. Vi var klar med skovlen og lavede et lille hul, men det blev ikke bare lige fyldt med varmt vand. Det dampede dog fra enkelt af hullerne, men de var også fyldt med badende. Til sidst foldede vi i stedet vores håndklæder ud og tog lidt solbadning. Efter udflugten tog vi til Hahei, hvor vi parkerede for at gå af en sti langs havet der førte til Cathedral Cove. Cathedral Cove er en ægte seværdighed. Det er noget af et hul der er i bjerget, og loftet er en kæmpe hvælving. Meget imponerende. Dagen sluttede i Wihitianga med at Kristian løb 20 km mens Dorte og Torben gik en tur i byen i det lækre sommervejr.

SØNDAG DEN 8. NOVEMBER 
 - Wai-O-Tapu - tæt på jordens indre
I forvejen have vi tænkt på dagen som en af de mest pressede. Køre fra Wihitianga til Rotorua – se de termiske kilder – og så videre til Turangi. Men det gik let. Vi kørte af snoede veje gennem østsiden at Coromandel. Endnu en forårs dag, hvor vejret viste sig fra sin bedste side, så vi sagde farvel til et solbeskinnet Coromandel, og trillede ind på P-pladsen foran indgangen til Wai-o-Tapu’s termiske vidunderland. Det er nødvendigt lige at sige til sig selv, at vi render rundt lige der hvor mindst tre kontinentalplader støder sammen, hvilket gør at man kommer tæt på jordens indre eller måske omvendt, for landskabet er helt normalt i de tilstødende omgivelser, og så er der lige der hvor det er meget tydligt at der sker et eller andet. Dampe, svovl (ja, rigtigt gættet, lugten af rådne æg er meget fremherskende i området) og vande og sten i alle mulige farver er blotlagt. Alt sammen garneret med advarselsskilte om at vand der koger er 100 grader varmt (der er her indregnet en forudsætning om lufttrykket – men det var normalt :-) ). Med andre ord – bliv på stierne hvis du er glad for livet. Vi gik den lange tur rundt og blev på stierne. Sørme om ikke en fugl trodsede skiltene og soppede i vandet. Efter rundturen i selve turistattraktionen kørte vi til et mudderhul, hvor jordens indre også kommer tæt på – det var også ganske voldsomme løjer, og fotografen fik da fanget nedenstående billede.
Om det så var termisk varme nok for den dag? Næhhh nej, der var to som hoppede i det nærmeste vandhul, hvor vandet sikkert var 45 grader eller mere. Efter turen i vandhullet kørte vi til Taupo, der ligger enormt smukt ved en sø med bjergene der skal bestiges mandag som baggrund. Kristian have spist på en Burgerfuel restaurant i Taupo, så efter proviantering til bjergbestigningen, så spiste vi burger. Et koncept der gerne må komme til Danmark, da en burger altså ikke nødvendigvis er lig Burgerking eller McDonald, men også kan være et lækkert måltid.

MANDAG DEN 9. NOVEMBER 
 - Tongariro Alpine Crossing - vild tur 
Vi havde alle tre set frem til denne dag som en af feriens højdepunkter. Vil skulle nemlig gå Alpine Crossing turen på 19,4 km i nationalparken. Således var det med store forventninger vi hoppede ind i vores Ford Falcon XR6 og drønede mod slutningen på turen, for derfra at lade os fragte til startstedet. Lad det være skrevet fra en start – alle forventinger blev indfriet. Månelandskaber, bjergsider i røde farver, grønne, turkis og blå søer, sne og is, dampe fra vulkanerne og så fik vi også en del blå himmel og sol. Det var mega hårdt at gå meget op, og det var sine steder farligt og svært at gå ned. Der var en der faldt 6 gange og det var ikke den ældste på holdet. Langt langt de fleste var da også udrustet med alt indenfor hiking i form af ikke mindst bukser og støvler til formålet. Vi lignede vel lidt nogle åndssvage turister, der var faret vild. Sjov at et sted på jorden er så anderledes. Der er ikke sket store ting med vulkanerne siden 1968, men det damper og koger da stadig en del steder, og så er det ikke længere siden end 2010 at Christchurch blev ramt af et jordskælv, så det er selvfølgelig ikke for sjov at der er instrukser om at blive på eller søge mod højderne, hvis der pludselig sker noget, vel ud fra en betragtning om at lava løber ned.
Billeder siger mere end ord, men selv med billeder er det helt udskriveligt, fordi den der følelse af at det fatale og det smukke og for os mennesker helt ustyrlige er så tæt på.
Denne side i dagbogen er skrevet efter turen, men inden aftensmaden (som bliver bøffer på BBQ’en der hører til Motellet). Det betyder at forfatteren er sulten – sådan rent fysisk – men totalt overfodret med synsindtryk. Vaaaooooov!

TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER 
 - Fra Turangi til Wellington af hovedvej 1
Motellet lå ved hovedvej 1, der går ca. 350 lige ind i centrum af Wellington, så vi var hurtigt på march fart 100 km/t og så var det bare der ud af – de første 40 km med de sneklædte bjerge på vores højre hånd. Dette blev senere til et meget grønt og kuperet terræn for siden igen at skifte til noget fladt næste dansk landskab. 50 km før Wellington rundede vi stranden, på et sted hvor byboerne fra Wellington drager til, når de skal holde fri. Da det er tidligt forår, var det mest begivenhedsrige vel en stribe fugle der næmerst besatte et par der havde sat sig på en bænk for at nyde udsigten over havet. Videre mod Wellington, hvor vi først rundede vores hotel, for at komme af med bagagen, for dernæst at kører til Interislander færgelejet, hvor vi afleverede bilen. Centrum af Wellington er ikke så voldsom stor, så vi har allerede skridtet det meste af, og kan efter endnu en god burger på en lokal restaurant, se frem til museumsbesøg i Te Papa, og så, shopping i de mange butikker der er. Rart at komme til en rigtig by, efter flere dage på ”landet”. Det er nu sengetid, og der har lige været et mindre slagsmål med sengene, da ledningerne til et varmeunderlag underligt nok snoede sig lige der hvor vi naturligt vil ligge! Det må delegeres til dagbogen for onsdag at berette om operationen lykkedes. 

ONSDAG DEN 11. NOVEMBER 
 - Kabelbane, shopping og Te Papa Museet
En dag i Wellington til sølle tre ting, og alligevel gik den hurtigt. Kabelbanen er ikke den store oplevelse den bliver gjort til, men selvfølgelig skal en turist da lokkes med og ok som sådan. Der var iøvrigt ekstrem service fra ældre New Zealændere, der åbenbart er købt af det lokale turist bureau til at tage sig godt af turisterne. Yderst sympatiske folk, der både gav os en brochure, fortalte at vejrudsigten tilsagde at tage kabelbanen til toppen i et fart, og sørme om der ikke også var en der bidrog med at få billetten vendt rigtigt i skanneren og få os fordelt i de tre indgangsbåse. Hvilken service for for de 4 NZD vi havde givet for billetterne. 
På toppen var der ikke så meget at se, og det var regnvejr. Ergo gik vi tilbage til byen og slog et slag forbi parlamenter og B-huset som vi vælger at tro er i underhuset. I øvrigt en spøjs bygning. Og så skulle der shoppes, men der skete ikke noget. Wellington bymidte er ikke så stor, men der er faktisk mange butikker, og ikke bare de kæder vi ellers ser over alt. 
Der er ekstremt mange butikker med hikingudstyr og det er alt fra mikrohåndklæder over sko og beklædning til tørmad og sågar er spejl til rejsebrug med indbygget lys?? Jo jo – der skal ikke mangle noget når man er i naturen. Rigtig meget af det giver god mening, hvilket turen på bjerget for nyligt beviste. Da vores cykeltur på Queen Charlotte track fredag kan blive ved lave temperaturer købte Torben et par lange løbetights i Kathmandu – en af de mange specialforretninger til udendørs entusiaster.Hyggedagen bød på nogle gode oplevelser på diverse restauranter og ikke mindst Starbucks. Taxa er nu bestilt, så vi kan blive hentet 7:45 og kørt til færgen der skal sejle os til Picton på sydøen. Der er også pakket lidt mere samlet, da vi nu skal kunne slæbe rundt med vores bagage. 

TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 
 - Sejltur fra Wellington til Picton og et kig på Picton
Telefonen vækkede os 6:30, så vi kunne nå at pakke det sidste, checke ud og lade os transportere til færgeterminalen. Det lykkedes alt sammen trods mega regnvejr ved hotellet. Det var som at checke ind på et fly, i den forstand at bagagen skulle afleveres og blev taget. Selve sejlturen var fredelig og indsejlingen til Picton lidt a la indsejlingen til Oslo, med flot natur på begge sider. Ved ankomsten til Picton hentede vi vores nye bil – igen en Ford Falcon XR6 (fint fordi vi så ved hvordan bagagen skal pakkes) – og kørte den korte tur til motellet. 
En flink fætter tog imod os og gav hånd osv – han havde også gode ideer til gå og løbeture, ligesom ham virkede helt beroliget over at vi vil køre Queen Charlotte Track. Endte at alt med bil og lejlighed var på plads, var næste skridt at få styr på fredagens cykeltur. Kristian havde forudbestil, men var ikke til at finde for ekspedienten. Da vi ikke var 100% sikre på at vi var i den rigtige af de vel ca. 20 udbydere at ture, der ligger side ved side, var det lige ved at blive spændende. Vi havde hele tiden sagt ”i morgen” så da ekspedienten opdagede at det er torsdag og ikke tirsdag blev ”i morgen” til fredag, og så var det også nemt at finde Kristians reservation !
Vi kører alle den midterste trediedel, og så kan Kristian evt fortsætte og køre den sidste trediedel også.
Så var tiden kommet til mini hikingtur for Dorte og Torben og en løbetur for Kristian. Vi tog alle ud langs den smukke fjord, som Picton ligger i bunden af.
Vi skal hente cykler kl. 7:30, hvorefter en vandtaxa vil sejle os og cyklerne ud til startstedet vi har valgt – en sejltur på en god time. Defor nu slut på dagbogen denne torsdag.

FREDAG DEN 13. NOVEMBER 
 - Queen Charlotte Track på mountainbike og sejltur
Så er det dagen med ny fysiske udskejelser, denne gang på den berømte Queen Charlotte Track – en 70km lang tur der primært går langs med fjorden af samme navn. Vi vil cykle den midterste triediedel på 23 km fra Camp Bay til Torea Saddle og Kristian måske også det sidste stykke på 20 km til Anakiwa. Begge dele bør tage ca. 4 timer. For at komme til starten sejlede vi næsten 2 timer med en taxi båd og cyklerne på taget af båden. En oplevelse i sig selv, der førte os rundt i super flotte omgivelser, og vi stoppede lidt ved ca. 50 delfiner der har holdt til Queen Charlotte fjorden i ca. 6 måneder. 
Vi hørte også om husene på bjergene, der ofte kun har adgang via vandvejen, og som er bygget ved at et skib er sejlet tæt på med byggematerialer, og en helikopter har løftet tingene op på byggepladsen. Flere af de andre passagerer havde da også byggeelementer, mad og gasflasker som deres bagage.
Vi og cyklerne blev sat i land i et resort område der lå helt ned til en fjord, og første opgave fra at finde selve Queen Charlotte Track. Med hjælp fra en flink receptionist fandt vi sporet.
Vi skulle bare cykle 23 km   Zzzzzzzzzz FORTSÆTTES!!!!!!!